Guide til omskrivning af din roman

En masse tidlige udkast til
ungdomsromanen Et stykke af månen

Redigering, omskrivning, gennemskrivning - kært barn har mange navne! Og dette barn er måske for nogen lidt mindre kært. For ønsker vi ikke alle sammen, at vores bog bare er perfekt og udgivelsesklar i første hug?

Det sker dog yderst sjældent, at en bog slet ikke skal redigeres. Om det er forfatteren selv, der redigerer (evt. med hjælp af diverse betalæsere) eller om det er forlaget/redaktørens kommentarer, der danner udgangspunkt for redigeringen er lidt forskelligt, men helt fælles er det, at det kan være forbandet svært at finde ud af, hvor man skal starte, hvad man skal beholde og hvor meget man i det hele taget skal omskrive. For man kunne jo også bare skrive hele lortet forfra? Eller bare rette et par stavefejl?

Derfor har jeg lavet en guide til, hvordan du kan gribe omskrivningen an og rent faktisk komme i gang med at forbedre din roman. For altså, et er sikkert: ALLE de omskrivninger jeg har lavet på mine romaner, har forbedret dem. Uanset hvor geniale jeg ellers syntes de var i første udkast.

1. Læs din respons og forhold dig til den INDEN du går i gang med at skrive om

Har du fået respons fra en betalæser? Fra din skrivegruppe? Eller du har måske været så heldig, at selvom et forlag har afvist dit manuskript, så har de alligevel givet dig nogle råd til omskrivning med på vejen? Eller måske har du allerede en redaktør, og ved, at omskrivning er en del af jeres fælles arbejdsproces? 

Når jeg er færdig med en bog, så tror jeg altid den er rimelig guddommelig. Jeg kender folk, der siger, at de synes, det de skriver er dårligt i starten - sådan har jeg det så ikke. Men altså, når så det kommer tilbage fra min redaktør, har jeg altid brug for nogle dage til lige at forstå, at det altså ikke nødvendigvis var et helt pletfrit guldæg, jeg havde lagt. Heller ikke denne gang …

Min redaktør har sådan nogle vendinger, som hun tit bruger i sin respons. Det er fx: ”Det her kan blive en rigtig god roman, når du lige får strammet op på/fundet tonen i forhold til/skåret ind til benet …” og altså, når sådan en vending står og blinker på skærmen, så er det jo lidt det samme som at sige: ”Hey - du var altså ikke helt færdig med denne her bog, til arbejdet igen!” På et tidspunkt, hvor jeg ofte er halvvejs inde i mit næste projekt.

Så altså, indrømmet, jeg er super glad for at have så kompetente betalæsere og redaktører, men jeg bliver altid lidt skuffet, når der ikke bare står, at min bog er perfekt og trykklar.

Den skuffelse bruger jeg gerne nogle dage på at komme mig over. Jeg vender også gerne responsen med nogle af mine kollegaer, for det er faktisk nogen gange ret svært at læse en respons på noget, man selv har brugt RIGTIG lang tid på objektivt. Og så en dag, er jeg parat til at gå i gang.

Men jeg går ikke bare i gang fra en ende af! Og det vil jeg heller ikke anbefale dig at gøre.

I stedet vil jeg anbefale, at du sætter dig med et tomt papir og din respons. Så laver du en liste med alt det, du vil ændre/som du er enig i (du behøver jo ikke være enig i det hele, og du behøver heller ikke at udføre ændringerne præcis, som responsgiveren har foreslået - måske kan du se et alternativ).

2. Planlæg din omskrivning inden du går i gang

NÅr du har fået respons fra din redaktør
eller skrivegruppe, venter omskrivningen

Når du har din liste, så printer du dit manus ud, og så går du simpelthen i gang med at læse det fra en ende af og indføje noter alle de steder, hvor du vil ændre noget. Hvis du fx skal tilføje en handlingstråd, så finder du alle de steder, hvor handlingstråden skal optræde og skriver ”Her skal være en scene med xx…”. Hvis du skal slette store passager, tager du stilling til hvor. Hvis du skal skrive en ny slutning, smider du den gamle ud og prøver at lave en kapiteloversigt over den nye.

Det hårde ved denne proces er for mig at komme i gang. I starten virker det uoverskueligt, hvis der fx skal tilføjes en ny handlingstråd, men lige så snart jeg har læst mig ind i manus, så går det som regel op for mig, at det jo er meget lettere end at skrive en ny bog, og at den nye retning, som min bog tager, bliver meget bedre. Dette er jo faktisk (også!) en kreativ proces! Og så får jeg blod på tanden og lyst til at gå videre.

Når du føler, at du faktisk har lavet hele ”tænke-arbejdet”, er du parat til at kaste dig ud i selve omskrivningen.

3. Selve omskrivningen - et håndværk!

Jo grundigere, du har lavet dit forarbejde, jo mere håndværksagtig bliver omskrivningen. Et blodigt spil, var min 3. roman, der blev udgivet (og dermed omskrevet), og den krævede ret gennemgribende omskrivninger. Fx skulle jeg lave en gruppe på 6 personer til 4 og forkorte bogen rigtig meget - samt gøre sproget lettere.

Så da jeg arbejdede i den udskrevne version af Et blodigt spil (som beskrevet i pkt. 2), skrev jeg ikke kun noter i marginen, men deciderede scener. Det blev et meget rodet manus, med pile rundt omkring og en masse nye tekstbidder på bagsiden, men da jeg så skulle i gang med selve redigeringen på computeren, skulle jeg i praksis bare ”skrive det hele ind”.

SÅ grundig er jeg normalt ikke, da jeg skriver hurtigere - og synes det ser mere overskueligt ud - på computeren.

Forhåbentligt står du til sidst med en forlagsaftale
i hånden, og så er alt redigeringsarbejdet det
hele værd!

Jeg tager som regel redigeringen fra en ende af - hvis der er mange ændringer arbejder jeg fra start til slut, og hvis der kun er sproglige ændringer arbejder jeg fra slut til start (fordi man så bliver ved med at være på samme side i manus - det er ret teknisk at forklare, men prøv det, det giver mening …), men jeg kender også forfattere, der arbejder rundt omkring i manus eller fx først tager alt det handlingsmæssige og derefter alt det sproglige. Jeg kan bare godt lide at tage det hele samletJ

Og når det hele så er rettet ind - så har du version 2 af din bog! Husk at gemme både version 1 og version 2 - du ved jo ikke, om du får brug for noget af det, du har slettet.

Og så er det jo forskelligt, om du kan klare dig med én redigering, eller om du har brug for flere … selv redigerer jeg mine bøger 3-6 gange, men selvfølgelig med mindre og mindre ændringer hver gang.

Ekstra tip

Sommetider er responsen så omfattende, at man ikke bare kan redigere i det eksisterende manus. Den respons jeg fik af forlaget på både Ask Konge Taber og Til min bedste veninde i verden, var så gennemgribende, at jeg valgte at skrive begge romaner forfra.

Så starter du i et helt nyt dokument. Du kan enten vælge at smide det gamle manus helt væk - det gjorde jeg med Ask Konge Taber - eller at hente enkelte velfungerende pasager ind - det gjorde jeg med Til min bedste veninde i verden. Det kan føles hjernedødt at starte forfra på en bog, du allerede har skrevet én gang, men faktisk er det slet ikke så dumt. Det giver projektet en ny friskhed, det er lettere at anlægge en ny tone og det går som regel meget hurtigere end første gang, du skrev bogen, fordi du nu ved, hvor bogen er på vej hen. Også selvom den sikkert ændrer sig meget i andet udkast! Masser af forfattere skriver deres bog flere gange på denne måde.

God arbejdslyst!