Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

tirsdag den 1. august 2017

Forræderiske Hjerter - og hvordan man skriver en bog sammen på 3 uger!

Omslag: Alette Bertelsen
Forræderiske Hjerter er en helt ny roman til unge, som jeg har skrevet sammen med forfatteren Sandra Schwartz. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan vi skrev første udkast til romanen på 3 uger, og hvad den handler om.

Sandra og jeg har kendt hinanden i snart 8 år, og vi havde af flere omgange talt om at skrive en bog sammen - vi havde bare ikke fundet det rigtige emne. Men så en dag besluttede vi os for at skrive en genre, vi selv læser rigtig meget og har skrevet meget i allerede - nemlig realistisk ungdomsroman. Og så gik det pludselig hurtigt!

Det skulle handle om en pige, der skulle i sommerhus. Der skulle være nogle familieproblemer og noget med kærlighed. Og det var faktisk dér, vi startede.

Sandra skrev de første 600 ord og sendte til mig, og jeg blev så fanget af tonen i bogen, at jeg fluks sendte 600 ord tilbage, og sådan fortsatte vi faktisk i en brændende, nærmest hektisk, skriveflow, der varede i 3 uger. Så var bogen færdig. Og det var en helt anden bog, end vi begge havde forestillet os!

Fx havde vi forestillet os, at der skulle være noget med en død far og et mindeagtigt lysthus. Og der skulle i hvert fald IKKE være andet end venskab, mellem hovedpersonen og hendes bedste ven. Men altså ... sommetider drysser skriveprocessen altså lidt sommerstøv i maskineriet, og handlingen tager sin egen vej - og den lod vi os føre med af.

Så man kan altså sige, at vi fulgte det naturlige skriveflow og de spor, som den anden lagde ud. Derfor var det også rigtig sjovt at læse de 600 ord man fik tilbage hver gang - især da der VIRKELIG begyndte at komme romantik på banen. Uh, da Sandra første gang lagde op til en virkelig romantisk scene stod jeg midt i madlavningen, og så lod jeg altså kødsovsen simre lidt længere og turboskrev den romantiske scene, som jeg så for mig. For altså ... det var simpelthen for hedt og svært at vente med at skrive den:-)

Så altså 1. version af bogen blev færdig på 3 uger, hvilket jo kan lyde som ret kort tid, og det er det også i forhold til mine andre ungdomsromaner, der gerne har taget 2-3 måneder at skrive første version af. Men så skal man jo også tænke på, at vi var to om at skrive. Hver gang man havde skrevet sig træt, sendte man jo bare sine ord til den anden - og så var det ligesom om, der kom ny skriveenergi tilbage.

Og derefter var der selvfølgelig også en del redigering, hvor forlaget foreslog os at ændre forskellige ting i manus. Det tog også noget tid. Men alt i alt har det været en fest at skrive bogen om Filippa, som jeg håber, at I vil tage godt i mod!

Men hvad handler den så om? 

Historien handler om Filippa på 17 år, der tager i sommerhus med sin mor, fordi moren endnu engang er blevet droppet af sin taber-kæreste. Hendes bedste ven, Lasse, tager med som moralsk opbakning, og så er det meningen af lækre rockstar-Marcus, som Filippa hemmeligt har kysset med og veninden Alma skal komme lidt senere.
Men alt går ikke helt som planlagt i sommerhuset, for sommeren er hed og følelserne sidder uden på kroppen. Og kærlighed gør som bekendt blind ... og dum. Og da Filippa endelig får styr på sit hjerte, er det måske for sent?

Det er en rigtig sommerferie-roman for de ældste tweens og unge fra ca. 12-16 år.

Det smukke omslag er lavet af Alette Bertelsen, og bogen udkommer på forlaget Høst & Søn efteråret 2017.


lørdag den 14. juni 2014

Rækkefølgen på Camilla Wandahls serier

Her er en liste over, hvilken rækkefølge man kan/skal læse mine bøger i. Det er der nemlig mange, der spørger om. 

Veninder for altid-serien
Bog 1. Ji
Bog 2. Jose
Bog 3. Ane
Bog 4. Tammy
Bog 5. Drenge-kaos
Bog 6. Hunde-ballade
Bog 7. Tøse-sjov

Det er bedst at læse bøgerne i rækkefølge.


Søstre på De Syv Have-serien
Bog 1. Den Sorte Vinge
Bog 2. Den magiske storm
Bog 3. Den Røde Slange
Bog 4. Den Kolde Nøgle
Bog 5. Det Lilla Monster
Bog 6. Den Iskolde Heks (udkommer efteråret 2014)

Bøgerne skal læses i rækkefølge.

Havets Tåre-serien
Bog 1. Havets Tåre
Bog 2. Hjertets Kald
Bog 3. Sjælens Bånd (udkommer foråret 2015)

Bøgerne skal læses i rækkefølge.

Camilla Wandahls ungdomsromaner
Hjerte i vente
Ask Konge Taber
Vår (arbejdstitel. Bogen udkommer efteråret 2014)

Bøgerne er ikke en rigtig serie, men nogle af de samme personer går igen. Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge.

lørdag den 29. december 2012

Bøger læst i 2012

Jeg kan rigtig godt lide at læse bøger. I sommerferien 2012 fandt jeg på at lave en liste over alle de bøger, jeg læste i år her på bloggen. Den er vokset støt og roligt siden - og nu hvor året snart er slut, vil jeg gøre plads til en ny liste, fordi jeg også håber på at læse mange gode bøger i 2013.

For at skabe det bedste overblik over bøgerne (og for måske at inspirere nogen af jer læsere til at læse de samme bøger), har jeg her lavet en genre-oversigt over de bøger, jeg har læst i år. Nogle af bøgerne var lidt svære at genrebestemme, men jeg har sat dem under den genre, som jeg synes, de passer bedst til. Den alder jeg har skrevet, at bøgerne passer til, er bare min egen vurdering efter, hvordan jeg husker bøgerne. Men hvor gammel man skal være for at læse en bog, kommer jo helt an på hvem man er, og hvad man plejer at læse! Hvis du klikker på bøgerne, kan du læse mere om dem. Og så kan du jo selv vurdere, om de er noget for dig:-)
Det bliver i øvrigt hurtigt klart, at jeg har læst flest paranormale romancer og dystopier i år. Og så har jeg læst bog 1 i rigtig mange serier - jeg glæder mig til at læse fortsættelserne:-)

Paranormale romancer
Soulfinders 1 - Sky fra 12 år

Dystopier og apokalypse
Dark life 1 - Livet under havet fra 12 år
De hvide mænd fra 14 år
Delirium fra 13 år
Divergent 1 - Afvigeren fra 12 år
Høstens engle fra 15 år
Kloden under vand fra 13 år

Fantasy 
A kiss in time fra 12 år
Talentian 2 - Flammes fortælling fra 13 år
Sangeren fra 11 år

Gys
Ulm fra 13 år

Magisk og absurd realisme
Lazarus fra 14 år
Every day fra 12 år

Realistiske og historiske børnebøger
Wicca-veninder 1 - Chatsøstre fra 11 år
Molly 1 – Den lille smuglerhund fra 8 år
Seksten søstre fra 11 år
Skaterland 1 - Kristoffer aka Krissy B fra 9 år

Realistiske ungdomsromaner
Døde piger lyver ikke fra 14 år
Komatøs fra 14 år

Let at læse
Drømmer 1 - Drømmerens Datter fra 8 år
Fie på flugt fra 6 år

Voksen skønlitteratur
Stigninger og fald fra 14 år

Fagbøger
Camillas Køkkenhave fra 13 år
The writers journey fra 13 år

God læselyst i år 2013!