mandag den 24. februar 2014

Medlem af BU-styrelsen i Dansk Forfatterforening

Foto: Kirsten Frandsen
I lørdags blev jeg valgt ind i BU-styrelsen i Dansk Forfatterforening. Det bliver spændende, hvad det bringer med sig.

Jeg har tidligere været meget aktiv i foreningen Håbefulde Unge Forfattere, hvor jeg var initiativtager til og medredaktør af foreningsbladet Skrivelyst, en aktiv del af arrangementudvalget samt medlem af Håbefulde Unge Forfatteres Skriveundervisere.
Det mest spændende jeg har været med til i Håbefulde Unge Forfattere er nok at arrangere foreningens årlige tosporede weekendskrivekursus, hvilket jeg har gjort 5-6 gange sammen med andre aktive medlemmer. Det var så spændende at holde styr på lokaler, tilmeldinger, undervisere og foredragsholdere. Jeg har helt sikkert en eventkoordinator i maven! Det sidste år har jeg dog lagt færre kræfter i foreningen, for jeg ser gerne, at de nye, unge (og håbefulde) forfattere selv fører foreningen videre. Og det gør de!

Så nu ser jeg frem til at lægge noget arbejde i BU-styrelsen i Dansk Forfatterforening.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar