Omslag: Alette Bertelsen |
Alt om at være pige er en lidt anderledes bog end mange af mine andre bøger, fordi det ikke startede med, at jeg fik en idé, som jeg gik og tænkte over. Det startede med, at jeg skrev!
Jeg var nemlig på Skriv en bog på en uge - et fantastisk skrivekursus, som jeg har været på fire gange. Jeg ville egentlig have skrevet på en gammel science fiction-idé, men da jeg ankom til kurset, fik jeg lyst til at ryste posen og begynde på netop dét, der faldt mig ind. Og så kom Ida flyvende!
Ida er 13 år og totalt sprudlende. Meget modsat fx Ji i Veninder for altid, der er mere stille og usikker. Ida har også sine usikkerheder, javist, men hun er SJOV! Og den energi og tone, som Ida har i Alt om at være pige, dukkede op, lige så snart jeg begyndte at skrive på hende.
Sammen med et HAV af idéer. Og jeg skrev løs på dem alle sammen.
Til sidst havde jeg næsten 50 sider med enkelt linjeafstand, som var løst og fast om Ida, hendes veninder, hendes familie. Et stort mix af scener og info-om-bogen. Det var noget værre rod, og selvom jeg vidste præcis, hvem Ida og hendes familie var, så anede jeg ikke, hvad bogen skulle handle om. Altså hvad plottet skulle være.
Så jeg gik fra kurset med vildt meget tekst og en fornemmelse af, at noget af den tekst var virkelig godt - og at det var første gang jeg havde skrevet noget humoristisk. Det var en god følelse!
Jeg satte alle siderne ind i en mappe, og kiggede på det engang i mellem. Jeg prøvede at finde på et plot, men jeg anede ikke, hvad bogen skulle handle om, for der var så mange ting, jeg gerne ville have med.
Sådan gik der et par år. Og så pludselig, fra den ene dag til den anden, og måske fordi jeg netop
Et af mine forsøg på at finde på et plot til Alt om at være pige |
Jeg lavede ikke nogen plotmodel, inden jeg skrev (det havde jeg prøvet mange gange lige efter kurset - uden held), men jeg vidste pludselig, at romanen skulle handle om Idas ønske om at få menstruation, og at jeg ville bygge den op omkring hendes fødselsdagsfest (det med fødselsdagsfesten dukkede op ved et tilfælde, da jeg skrev). Nogle af scenerne - fx den første med seksualoplysning i klassen og deres leg med bindene og Storm, der kommer ind, havde jeg skrevet på kurset, så de skulle kun ændres lidt. Andet skulle jeg skrive helt forfra. Og alle navnene, undtagen Idas og hendes forældres og hundens er nogen, som jeg har fået forslag til på Facebook, fordi jeg var for doven til selv at vælge navne - det skulle jo gå hurtigt;)
Da forlaget havde læst bogen, var de rigtig glade for den. Jeg var netop vendt tilbage fra barsel - nu med en lille søn på armen - men heldigvis var der ikke meget redigering (det plejer der at være), og snart var Alt om at være pige parat til at komme til tryk!
Jeg må være hundrede procent ærlig og sige, at jeg jo STADIG har en masse løse scener liggende fra skrivekurset, som der ikke blev plads til i den første bog. Og at jeg ind i mellem tænker på, om jeg skulle skrive en fortsættelse. Men jeg vil lige se an, hvordan den første bog bliver modtaget, for jeg har to tykke mapper med idéer, og lige nu er der nogle af mine gamle idéer, der VIRKELIG presser på for at blive skrevet. Én af dem skrev jeg i 2015 - det er Et stykke af månen, som jeg gav jer en læseprøve på i sidste måned her på bloggen. Men der er flere drømmeprojekter, som jeg gerne vil kaste mig ud i.
Men altså - måske kommer der en dag en fortsættelse på Ida. Hvis jeg finder den helt rigtige historie til hende! I mellem tiden vil jeg bare ønske jer alle sammen GOD LÆSELYST! Og hvis du allerede har læst bogen, er du meget velkommen til at skrive en lille kommentar om, hvad du synes om den?
Hej Camilla.
SvarSletTak for din bog "Alt om at være en pige" min datter på 10 1/2 år har lige slugt den på 1 1/2 dag. Hun gider ellers ikke at læse fordi "det er kedeligt", men din bog har hun slugt, og spørger efter toeren..... Jeg kan ikke få armene ned af bar begejstring.
Håber meget du skriver en toer�� Hilsen Anonym
Hej med dig. Hvor er jeg glad for at høre, at din datter har slugt den! Jeg kan glæde dig med, at der kommer et ekstra-kapitel/fraklip fra bogen her på bloggen i juli måned:) Så det kan I lige holde øje med. Jeg har ikke besluttet, om jeg skriver en toer endnu, men din opfordring er et godt skub:o) Måske kan hun lide min bog Til min bedste veninde i verden også? Mh Camilla
Slet