Bag om Et stykke af månen

Omslag: Alette Bertelsen

Der går flere år fra jeg får en idé, til jeg står med en færdig bog i hånden. Sådan var det også med Et stykke af månen, der snart udkommer på forlaget Høst og Søn. Her i indlægget fortæller jeg om, hvordan jeg fik idéen til bogen.

Et stykke af månen handler om 16årige Dina, der har albinisme. Det er en roman om at forelske sig og at acceptere sig selv som den, man er. Og om at vælge mellem sin bedste ven og den lækre 3.g'er.

Det startede i 2012
Jeg fik den allerførste idé til bogen i 2012. Jeg har tænkt og tænkt og tænkt over, hvordan jeg fandt på, at hovedpersonen skulle have albinisme (for det var den idé der satte det hele i gang), og det eneste, jeg kan komme i tanke om er, at jeg en dag i et tog så en kvinde med albinisme og tænkte over, hvordan dét mon var.
Men om det var derefter idéen til bogen dukkede op, eller om jeg allerede havde den på det tidspunkt, det kan jeg faktisk ikke huske. Og idéen lå også stille i rigtig mange år, indtil det pludselig gik op for mig, at det selvfølgelig skulle være en kærlighedshistorie.


Kærlighed på hjernen

Hjerte i vente er også romantisk
Omslag: Alette Bertelsen

Jeg har helt klart en super-romantisk hjerne. Jeg ELSKER at skrive romantik og kærlighed, og det er , Havets Tåre og Ask Konge Taber også gode eksempler på. Alligevel gik der noget tid, før det gik op for mig, at Et stykke af månen selvfølgelig OGSÅ skulle være en kærlighedshistorie. Jeg tror nemlig altid, at jeg denne gang skal skrive et eller andet super klogt og litterært, der ikke handler om kærlighed.
Hjerte i vente
Men da jeg først fandt ud af det, gik det til gengæld hurtigt. Idéerne fløj frem, og jeg lavede en masse hurtigskrivninger.
Dina og Luke fik navne (de hed Anastacia og Leo på det tidspunkt), de fik alder (de var 18 på det tidspunkt) og den første spæde idé til strandscenen opstod (dengang troede jeg dog, at strandscenen lå i slutningen af bogen - nu ligger den i starten).
Jeg skrev mærkelige, spredte tekststumper på bogen og troede stadig lidt, at den skulle være super-mega-litterær og i øvrigt have to fortællerstemmer. Her er én af mine uredigerede hurtigskrivninger fra 2013:

"Da jeg vågner dagen efter, ligger min hånd hen over hans brystkasse.

Der er hår på hans brystkasse. Enkelte, mørke mutanthår.

Varmen fra hans brystkasse flyder ind i min arm. Bliver en kogeblade under min hud, får vandet i mit blod til at boble langsomt Jeg simrer ikke; jeg koger.

Verden er fuld af lyseblå striber og lugten af sved. Jeg er aldrig før vågnet i en andens seng.

Lugten af sved er et orgie i min næse. Leo er et orgie.

Han sover med halvåben mund. Øjnene er lukket, måske drømmer han. Det eneste vågne er hans krop, varmen får den til at gløde.

Jeg sætter mig overskrævs på ham.

Han åbner øjnene. Ser mig, dér, over ham."

Et virkeligt projekt - og Hjerte i vente som fødselshjælper!
Jeg søgte arbejdslegat på mine hurtigskrivninger - og fik det. Så var bogen (der dengang hed Skør) pludselig et virkeligt projekt, og jeg glædede mig enormt meget til at skrive den.
På det tidspunkt havde Anastacia i øvrigt skiftet navn til Diana, Luke hed stadig Leo, de var begge fortællere, og jeg var totalt i tvivl om, hvordan jeg skulle komme rigtigt i gang.

En dag sad jeg med Hjerte i vente i hånden. Jeg bladrede lidt rundt i den og tænkte på, at den jo faktisk var blevet rigtig godt modtaget. Og så slog det mig, at jeg jo kunne skrive Dianas/Anastacias historie ligesom jeg skrev Grys - altså ganske enkelt som en kærlighedshistorie.
Men for at gøre det, måtte jeg skære helt ind til benet: En kærligheds- og identitetshistorie om en pige med albinisme. Jeg valgte skolehverdagen i folkeskolen, og ændrede dermed Dianas/Anastacias alder fra at være 18 til 14 år - og slettede Leo som medfortæller. Desuden skiftede Diana navn til Dina og Leo til Luke.

Skriveprocessen

Hurtigskrivninger fra Et stykke af månen

Jeg skrev den første scene - en skolescene - inspireret af første kapitel i Hjerte i vente, og jeg vidste med det samme, at jeg endelig, endelig havde fundet Dinas stemme. Det flød simpelthen bare og i løbet af halvanden måned havde jeg skrevet første udkast til bogen. Det viste sig jo, at meget af det jeg havde skrevet i hurtigskrivningerne havde givet mig et ret godt indtryk af, hvordan Dina skulle være - også selvom den "nye" Dina var meget sødere og sjovere end hende, jeg havde hurtigskrevet om. Derfor kunne jeg heller ikke bruge noget af hurtigsskrivnings-teksten i den endelige bog, ja, jeg kiggede faktisk ikke engang på det.

Dawsons Creek og den bedste ven
Jeg ELSKER Dawsons Creek, og da min søn var lille så jeg hele sæson 1 og 2. Jeg sad oppe og ammede klokken 3 om natten, mens jeg så Dawsons Creek og levede mig totalt ind i kærlighedshistorien. Jeg var vild med tanken om at have sådan en god ven som Dawson, der ALTID havde været der for én.
Jeg tænkte ikke over det mens jeg skrev, men efterfølgende er jeg blevet klar over, at Michael og Dinas forhold selvfølgelig er inspireret af Dawsons Creek - bare sat i en meget mere dansk kontekst - og tilsat en god portion albinisme:) Michael er sådan en ven, som jeg tror, vi alle sammen ville ønske, vi havde. Og han fik meget mere plads i romanen (og i Dinas hjerte), end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Det der med albinisme
Jeg var selvfølgelig nødt til at researche rimelig meget på albinisme-emnet. Jeg startede med at skrive til formanden for Dansk Forening for Albinisme, og han var så hjælpsom at besvare en masse af mine spørgsmål. Derefter læste jeg ALT muligt på nettet, og da første udkast af bogen var færdigt, havde jeg en masse læsere med kendskab til albinisme til at læse den i gennem.
Det er vigtigt for mig, at fakta er korrekte, men det er også vigtigt for mig at understrege, at Et stykke af månen først og fremmest er en ungdomsroman/YA om identitet og kærlighed - ikke en fagbog om albinisme. Og jeg håber, at både både unge (og voksne) med og uden albinisme vil synes, den er romantisk og kunne identificere sig med Dina.

Redigeringsprocessen
Jeg havde både forlaget og et par kolleger til at læse og kommentere bogen - og også to bogbloggere, faktisk! (Flyv med mig og Boghjørnet). Den største ændring var forlagets forslag - jeg ændrede IGEN hovedpersonernes alder, så de blev 16 år i stedet for 14 år. På denne måde ændrede genren sig fra ungdomsroman til Young Adult - og det passede ret godt til bogen, da jeg gennemskrev den.
Jeg rettede bogen i gennem et par gange og har som sagt haft mange testlæsere på den, blandt andet en håndfuld med kendskab til albinisme. Jeg kan godt lide at bruge testlæsere, fordi det kan være svært at se bogen udefra, når man selv har siddet og pillet i den i flere måneder.
Nu er bogen færdig - og jeg er super tilfreds med resultatet. Jeg håber, at I vil kunne lide den:)

Der er så mange ting, jeg kunne fortælle mere om den, men jeg tror, jeg vil gemme det til et andet indlæg:)
Men hvis I har nogen spørgsmål, må I meget gerne stille dem nedenfor, så lover jeg at svare på dem:)

Ps. Bonusinfo: Hvis du overvejer, hvorfor Dina ikke har briller på på forsiden, når hun har briller på i bogen, så er det fordi billedet er fra en helt bestemt scene i bogen, hvor hun tager brillerne af og kigger op i himlen;)