Nu er det snart jul! Derfor vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle sammen en glædelig jul og et godt nytår!
Bloggen holder juleferie i december måned.
Rigtig god læse- og skrivelyst derude!
tirsdag den 1. december 2015
fredag den 20. november 2015
Et af mine aller-første digte
![]() |
| Camilla Wandahl, ca. 5. klasse. |
Mellem lysene brænder
en flamme af fakkel
åh den blænder
et fæ af en stakkel
Jeg gik vist mest op i, at det bare skulle rime:o)
onsdag den 11. november 2015
Forfatterefterår - en lille status
Efteråret 2015 har budt på to bogudgivelser og fire foredrag. Desuden har jeg skrevet en ny bog og fået antaget en bog, som jeg skrev, inden jeg gik på barsel. Så det har været et skønt efterår.
To nye bøger
I oktober udkom "Til min bedste veninde i verden". Jeg skrev faktisk allerede første udkast til den bog i 2013, da Veninder for altid 7 var udkommet, og jeg fik 'tøsebogs-abstinenser'. Men dengang var det en helt anden - og meget længere - bog, så det var først efter flere gennemskrivninger, at forlaget antog den. Og hvor er jeg glad for, at jeg skrev den i gennem!
For i den endelige udgave er Andreas og Fridas venskabshistorie blevet præcis så god og ærlig som jeg gerne ville have den. Kort sagt handler historien om Andrea, hvis bedste veninde er flyttet til Fyn. Hvordan skal Andrea nu få nye venner? Og kan man overhovedet være bedste veninder, hvis den ene er flyttet til Fyn?
Bogen er fyldt med Andreas lister og små tegninger, og den er simpelthen blevet så fint sat op af Sarah Mille Jessen. Tegningen på forsiden er lavet af Bodil Bang Heinemeyer.
I november udkom den samlede udgave af "Havets Tåre", der indeholder alle tre havfrue-bøger. Ligesom "Til min bedste veninde i verden" går den direkte i boghandlerne, og det er også derfor, vi har valgt at lægge alle bøgerne sammen til én - for så er det blevet en rigtig flot og lækker bog.
Havets Tåre handler om 16årige Lejla, der efter en drukneulykke både frygter og tiltrækkes af havet. På et krydstogt møder hun Seth, som viser sig at være en havmand. De to forelsker sig, og snart er Lejla bogstavelig talt hvirvlet ind i havets magi og farer.
Det er en paranormal romance/romantisk fantasybog om overnaturlig kærlighed. En genre som jeg elsker!
Det er Mette Breth der har lavet den flotte forside og Alette Bertelsen, der har været ekstra grafiker på bogen.
Fire foredrag
Jeg har holdt foredrag i Lange Eng om "Søstre på De Syv Have" i øsende regnvejr - det var sjovt! Desuden har jeg fortalt på Bogforum ved tre arrangementer: Et interview om "Til min bedste veninde i verden", et foredrag om samme bog på Børnescenen og et foredrag hos Håbefulde Unge Forfattere om "Kreativitet og Effektivitet".
Der var skønt publikum og mange gode spørgsmål!
Nye bøger på vej
Desuden har jeg fået antaget "Alt om at være pige", som udkommer til maj og skrevet en helt ny bog (titlen er endnu ikke bestemt), som nok også er ved at være antaget af forlaget (jeg krydser fingre).
Mere om disse bøger i et senere indlæg!
Jeg ønsker jer alle sammen et rigtig godt efterår/rigtig god vinter!
![]() |
| Sarahj Mille Jessen/ Bodil Bang Heinemeyer |
I oktober udkom "Til min bedste veninde i verden". Jeg skrev faktisk allerede første udkast til den bog i 2013, da Veninder for altid 7 var udkommet, og jeg fik 'tøsebogs-abstinenser'. Men dengang var det en helt anden - og meget længere - bog, så det var først efter flere gennemskrivninger, at forlaget antog den. Og hvor er jeg glad for, at jeg skrev den i gennem!
For i den endelige udgave er Andreas og Fridas venskabshistorie blevet præcis så god og ærlig som jeg gerne ville have den. Kort sagt handler historien om Andrea, hvis bedste veninde er flyttet til Fyn. Hvordan skal Andrea nu få nye venner? Og kan man overhovedet være bedste veninder, hvis den ene er flyttet til Fyn?
Bogen er fyldt med Andreas lister og små tegninger, og den er simpelthen blevet så fint sat op af Sarah Mille Jessen. Tegningen på forsiden er lavet af Bodil Bang Heinemeyer.
![]() |
| Breth Design/Alette Bertelsen |
Havets Tåre handler om 16årige Lejla, der efter en drukneulykke både frygter og tiltrækkes af havet. På et krydstogt møder hun Seth, som viser sig at være en havmand. De to forelsker sig, og snart er Lejla bogstavelig talt hvirvlet ind i havets magi og farer.
Det er en paranormal romance/romantisk fantasybog om overnaturlig kærlighed. En genre som jeg elsker!
Det er Mette Breth der har lavet den flotte forside og Alette Bertelsen, der har været ekstra grafiker på bogen.
Fire foredrag
![]() |
| Foto: Jannie Schjødt-Kold |
Jeg har holdt foredrag i Lange Eng om "Søstre på De Syv Have" i øsende regnvejr - det var sjovt! Desuden har jeg fortalt på Bogforum ved tre arrangementer: Et interview om "Til min bedste veninde i verden", et foredrag om samme bog på Børnescenen og et foredrag hos Håbefulde Unge Forfattere om "Kreativitet og Effektivitet".
Der var skønt publikum og mange gode spørgsmål!
Nye bøger på vej
Desuden har jeg fået antaget "Alt om at være pige", som udkommer til maj og skrevet en helt ny bog (titlen er endnu ikke bestemt), som nok også er ved at være antaget af forlaget (jeg krydser fingre).
Mere om disse bøger i et senere indlæg!
Jeg ønsker jer alle sammen et rigtig godt efterår/rigtig god vinter!
mandag den 2. november 2015
10 til trin til at lære at skrive noveller i udskolingen
10 trin til at lære at skrive noveller i 7.-9. klasse
Dette indlæg har tidligere været bragt på min blog om Fiktionsskrivning i Folkeskolen.
Forarbejde: Lær om noveller
1. Læs tre forskellige noveller, som læreren har udvalgt til jer (eller læs mine tre noveller: Søsken, Karper og Levende)
2. Hvorfor tror I de tre noveller, kan kaldes noveller? (diskutér i grupper)
3. Brug google til at finde ud af, hvad en novelle er. Diskutér med hinanden og jeres lærer. Skriv en liste med klassiske novelletræk, og hæng den op i klassen.
Novellearbejde: Find på handlingen
4. Vælg et tema, som klassens noveller skal handle om. I kan stemme om det i klassen, eller I kan vælge temaet "venskab".
5. Brainstorm med en makker: Hvad kan en novelle om venskab handle om? Hvem kan være hovedpersoner? Find på handlingen til en historie sammen.
6. Prøv at udfylde felterne i Berettermodellen med handlingen i jeres fælles historie sammen med jeres makker , så jeres novelle er sikker på at have en spændingskurve. Læs mere om Berettermodellen her og her.
Novellearbejde: Skriv novellen
7. Sæt et ur på 10 minutter og skriv starten af novellen hver for sig.
8. Læs jeres start højt for jeres makker. Tal om, på hvilke måder jeres begyndelser er ens og forskellige.
9. Skriv resten af novellen færdig ud fra jeres Berettermodel. I må enten skrive novellen alene eller sammen med jeres makker. Hvis I skriver den hver for sig, kommer jeres historie til at handle om det samme, men de bliver helt sikkert stadig forskellige.
Efterarbejde: Del novellerne med hinanden
10. Saml klassens noveller i en mappe i klassen, så alle kan læse hinandens.

søndag den 18. oktober 2015
3 nye pressefotos
Den super dygtige fotograf Kirsten Frandsen har taget tre nye pressefotos af mig, da jeg efterhånden syntes, at de andre var lidt for gamle. Her er de!
mandag den 5. oktober 2015
Noter og skitser fra sørøver-bøgerne
torsdag den 24. september 2015
3 grunde til, at du aldrig bliver færdig med at skrive din bog (og hvad du kan gøre ved det)
3 grunde til, at du aldrig bliver færdig med at skrive din bog (og hvad du kan gøre ved det)
Gæsteindlæg af Lene Dybdahl (fantasyforfatter)
![]() |
| Lene Dybdahl |
Du kender det: I dag er dagen, hvor du skal skrive et
nyt spændende kapitel på din bog, men så lyder der et lille bip.
En ny følger på Instagram.
Fedt! Så må jeg hellere poste noget fra i dag, så de
ikke glemmer mig derinde. (Tager et foto af den tomme computerskærm og skriver
‘skriver roman’).
Du lægger telefonen, (sætter den på lydløs), og kigger
igen på skærmen.
Hvor var jeg nu?
Som du nok kan regne ud, er det faktisk den første
grund, som jeg lige har ridset op her:
Og du kan ikke selv gøre for det. Det skræmmende er,
at de sociale medier faktisk får din hjerne til at længes efter den næste
afbrydelse. Vi er ved at opdrage en hel generation af børn og unge, som får et
‘kick’ ud af at få en ny opdatering, et nyt like, et nyt follow på nettet. Den
kortvarige lykkefølelse er utroligt vanedannende. Jo flere medier du er på, jo
større er risikoen for konstant distraktion og afbrydelse.
Når du nu er opmærksom på problemet, så findes der
faktisk flere ting, du kan gøre ved det. Hvis du er totalt social
media-afhængig, så kan følgende tre råd hjælpe:
- Sæt et ur - aftal med dig selv, at du ikke må
tjekke Facebook, før der er gået 60 minutter. På den måde kan du udsætte
behovet for konstant at tjekke, mens du faktisk skal arbejde.
- Brug appen ‘Write or Die’ - det er en sjov timer, der straffer dig, hvis
du glemmer at skrive. Skærmen bliver rød, og til sidst begynder en alarm
at hyle. Det kan tvinge dig til at fortsætte dit workflow.
- Lav en plan for hvilke dage du vil poste på f.eks. Facebook. På den måde skal du ikke både tænke over næste opdatering (som skal promote dit forfatterskab) imens du skal skrive.
![]() |
| Lene Dybdahl |
Grund nummer 2 handler om, at du løber tør for ideer,
før du er helt færdig med din bog. Efterhånden som skriveprocessen trækker
længere og længere ud, bliver du mere og mere nedslået omkring dit manus. Du
begynder at tvivle på grundideen, og alt hvad du forsøger at skrive, sabler du
mentalt ned. Dette sker ofte midt i eller i slutningen af skriveprocessen.
Hvad kan du gøre ved det?
Hvis du ikke kan skrive flydende tekst på nuværende
tidspunkt, men sætter et ord på papiret ad gangen, så har du brug for at komme
lidt væk fra din bog, men ikke væk fra skrivning.
Det du behøver, er at kickstarte din fantasi. Her er
det en god ide at søge efter en ‘writing promp’ (en slags miniopgave, der
sætter fantasien i gang) på nettet, og forsøge at komme i gang med at skrive
noget helt andet. Ofte sker der nemlig det, at denne type øvelse giver ny
næring til det, du allerede er i gang med. På baggrund af din skriveøvelse
laver du nu en brainstorm, hvor du nærmer dig din bogs plot igen. Kun i stikord
og ganske uforpligtende. Når du på denne måde ‘leger’ indholdet frem, opdager
du, at du ikke helt har mistet gnisten for skrivehåndværket. Du snyder dig til
en ny begyndelse, kan man sige.
Den sidste grund til at din bog aldrig bliver færdig
er - at du ikke kan blive færdig. Dåh! Men grunden til at du ikke kan blive
færdig er typisk, at du har sat selvkritikerdjævlen på overarbejde. I denne
sidste runde lige før din mor, din betalæser eller din redaktør skal læse
manuskriptet, bliver du ekstra selvkritisk. For den bog skal f*cking
bare være god, nu du har brugt så lang tid på den. Og selvkritik er
kontraproduktivt - du får lyst til at slette det hele, og bogen bliver ikke det
mindste færdig - eller god af det.
Du bliver nødt til at spærre selvkritikken inde og
nærmest skrive med bind for øjnene. Måske er det igen tid til at bruge ‘Write
or Die’-appen, så du ikke kan nå at finspekulere? Når du har fået en eller
anden slutning på papiret, så lad den være i nogle dage. Måske en uge eller
tre. Nu har du fået ro fra manuskriptet, og næste gang du læser slutningen, kan
du se den med mere realistiske øjne. Måske stinker hele din bog ikke, men kun
slutningen? Måske er det bare en dum formulering i slutningen, der skal sakses.
Der er to veje at gå, og begge er vigtige: at få den
klar til et forlag og at skabe et forfatterbrand. Hvis tiden er knap, ville jeg
starte med dit brand. Hvorfor? Fordi hvis du allerede har opbygget en vis
tilstedeværelse på nettet, så kan forlagene se en fordel i at arbejde sammen
med dig. De skal ikke starte fra scratch med markedsføring og PR. Du har
allerede gjort forarbejdet.
Jeg har lavet en e-bog med 7 marketingtips for
forfattere, som du kan hente gratis på min hjemmeside, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. I
nyhedsbrevet giver jeg samtidig mine bedste skrivetips.
De bedste hilsener
Lene Dybdahl
Forfatter til bestsellerserien Nøglens Vogtere og
tidsrejseromanen Den Sorte Paraply.
Abonner på:
Opslag (Atom)