Den super dygtige fotograf Kirsten Frandsen har taget tre nye pressefotos af mig, da jeg efterhånden syntes, at de andre var lidt for gamle. Her er de!
Viser opslag med etiketten fotos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fotos. Vis alle opslag
søndag den 18. oktober 2015
mandag den 7. september 2015
Top 5 pressefotos gennem min forfatter-karriere
Gennem min forfatterkarriere har jeg haft en del forskellige pressefotos. Her har jeg samlet de 5 mest brugte og skrevet lidt om, hvordan de blev taget, og hvad de er blevet brugt til.
1.
Dette pressefoto er taget af Agnete Schlichtkrull i 2012. Det er mit mest brugte pressefoto, som blandt andet er brugt bag på mange af mine bøger (Ask Konge Taber og flere af Veninder for altid-bøgerne), på min hjemmeside, i forbindelse med foredrag mv.
Billedet er taget i Tivoli inde i Valhalla-spisehuset, fordi det bare var en utrolig kold vinter-dag og virkelig svært at tage lækre udendørsbilleder, når jeg frøs sådan:)
2.
Dette foto er taget af Kirsten Frandsen i 2013. Faktisk var det slet ikke meningen, at hun skulle tage et portræt-foto af mig. Jeg var med kæresten og hunden til fotograf, men hunden var blevet træt af at lege foto-leg, og så tog Kirsten dette skønne foto, som jeg sidenhen fik lov at bruge som pressefoto.
Billedet er primært blevet brugt af mig selv på min hjemmeside.
3.
Dette foto har Bettina Stuhr Lindskow (min veninde) taget i år 2010, og så har Arlette Gürtler redigeret det efterfølgende. Billedet blev brugt en del dengang, blandt andet bag på mange af Veninder for altid-bøgerne.
I dag bruger jeg ikke billedet så meget, fordi jeg synes, det er lidt for gammelt. Og måske også lidt underligt, at jeg har overtøj på:)
4.
Dette var mit første pressefoto fra 2008, som min kæreste tog, fordi der skulle bruges et foto bag på min debutroman Hjerte i vente. Han tog 40 fotos (hvilket i foto-sammenhæng ikke er særlig mange, men jeg tror han blev lidt træt;)).
Billedet blev dengang brugt i forbindelse med foredrag, skrivekurser og på min hjemeside. Men i dag bliver det ikke brugt så meget, fordi jeg synes, det er lidt for gammelt.
5.
Dette billede har Agnete Schlichtkrull også taget i 2012. Hun tog faktisk en hel serie, men jeg bruger som sagt mest billedet øverst her på siden.
Dette foto bruger jeg, hvis jeg gerne vil virke lidt mere poetisk og drømmende (ha, ha). Derfor har det blandt andet været brugt bag på Som en tikken under huden.
Det findes også i farver, men jeg kan bedst lide det i sort/hvid. Det er også taget i Tivoli - udendørs. Det var koldt!
Jeg har flere pressefotos, som du frit kan bruge i forbindelse med interviews, anmeldelser, foredrag mm. Du kan finde dem alle sammen til download her. Bemærk at andre billeder på bloggen kun må benyttes efter aftale med fotografen.
1.
Dette pressefoto er taget af Agnete Schlichtkrull i 2012. Det er mit mest brugte pressefoto, som blandt andet er brugt bag på mange af mine bøger (Ask Konge Taber og flere af Veninder for altid-bøgerne), på min hjemmeside, i forbindelse med foredrag mv.
Billedet er taget i Tivoli inde i Valhalla-spisehuset, fordi det bare var en utrolig kold vinter-dag og virkelig svært at tage lækre udendørsbilleder, når jeg frøs sådan:)
2.
Dette foto er taget af Kirsten Frandsen i 2013. Faktisk var det slet ikke meningen, at hun skulle tage et portræt-foto af mig. Jeg var med kæresten og hunden til fotograf, men hunden var blevet træt af at lege foto-leg, og så tog Kirsten dette skønne foto, som jeg sidenhen fik lov at bruge som pressefoto.
Billedet er primært blevet brugt af mig selv på min hjemmeside.
3.
Dette foto har Bettina Stuhr Lindskow (min veninde) taget i år 2010, og så har Arlette Gürtler redigeret det efterfølgende. Billedet blev brugt en del dengang, blandt andet bag på mange af Veninder for altid-bøgerne.
I dag bruger jeg ikke billedet så meget, fordi jeg synes, det er lidt for gammelt. Og måske også lidt underligt, at jeg har overtøj på:)
4.
Dette var mit første pressefoto fra 2008, som min kæreste tog, fordi der skulle bruges et foto bag på min debutroman Hjerte i vente. Han tog 40 fotos (hvilket i foto-sammenhæng ikke er særlig mange, men jeg tror han blev lidt træt;)).
Billedet blev dengang brugt i forbindelse med foredrag, skrivekurser og på min hjemeside. Men i dag bliver det ikke brugt så meget, fordi jeg synes, det er lidt for gammelt.
5.
Dette billede har Agnete Schlichtkrull også taget i 2012. Hun tog faktisk en hel serie, men jeg bruger som sagt mest billedet øverst her på siden.
Dette foto bruger jeg, hvis jeg gerne vil virke lidt mere poetisk og drømmende (ha, ha). Derfor har det blandt andet været brugt bag på Som en tikken under huden.
Det findes også i farver, men jeg kan bedst lide det i sort/hvid. Det er også taget i Tivoli - udendørs. Det var koldt!
Jeg har flere pressefotos, som du frit kan bruge i forbindelse med interviews, anmeldelser, foredrag mm. Du kan finde dem alle sammen til download her. Bemærk at andre billeder på bloggen kun må benyttes efter aftale med fotografen.
onsdag den 17. december 2014
Når kun det perfekte er godt nok
Teenagepiger føler sig pressede. De stiller så høje krav til sig selv, at de ender med at blive syge. Netop sådan en pige skildrer Camilla Wandahl i sin nye ungdomsroman, »Som en tikken under huden«
Sådan indleder Sonja Sabinsky sit interview med mig i forbindelse med udgivelsen af "Som en tikken under huden", der jo netop handler om perfektionisme og angsten for kontroltab.
I artiklen fortæller jeg om, hvordan jeg selv var perfektionist som helt ung og især i gymnasiet pressede mig selv meget for at få de rigtige karakterer:
- Jeg mødte aldrig op til en time uden at have læst lektier meget grundigt, og jeg blev enormt skuffet, hvis jeg ikke fik mindst et 11-tal, som dengang var den næsthøjeste karakter. Da jeg gik i 3.g skulle vi aflevere en skriftlig opgave. Jeg indrettede mig i min mors kælder og arbejdede så seriøst med opgaven, at man skulle tro, det var et speciale til universitet, jeg sad og skrev. Jeg fik et ti-tal, og veninderne sagde tillykke. Selv følte jeg ingen glæde. Jeg var fyldt op af skuffelse og tomhed. fortæller jeg i artiklen, som du kan læse i sin fulde form her. Artiklen handler også om 12-talspiger generelt og om Vår, hovedpersonen i "Som en tikken under huden".
En sjov pointe i relation til ovenstående er, at jeg aldrig har været og heller ikke nu er perfektionistisk i relation til mit arbejde som forfatter! Det er jo ellers virkelig et fag, hvor man kan blive perfektionistisk ("Min sætning lyder dårligt", "Får min næste bog gode anmeldelser?", "Burde jeg rette bogen i gennem igen?"). Nej, faktisk er det lige omvendt: Jeg skriver enormt flow- og lystbetonet i 20-minuttersmoduler og med hurtigskrivning. Jeg sender også ofte uredigerede (og u-gennemlæste!) manuskripter ind til mine redaktører. For jeg VED jo at alle manuskripter gennemgår en kæmpe make-over i redigerings- og korrektur-fasen. Så hvordan førsteudkastet ser ud er faktisk ikke det vigtigste for mig! Og jeg er tilfreds med alle de bøger, som jeg har udgivet.
Alle fotografier i dette indlæg (undtagen bogforsiden) er taget af den dygtige fotograf Carsten Lauridsen og nogle af dem er bragt i forbindelse med interviewet. Fotografierne er bragt i dette indlæg efter aftale med fotografen og må kun benyttes andetsteds efter aftale med ham.
![]() |
Foto: Carsten Lauridsen (fotoet må kun benyttes efter aftale med fotografen) |
Sådan indleder Sonja Sabinsky sit interview med mig i forbindelse med udgivelsen af "Som en tikken under huden", der jo netop handler om perfektionisme og angsten for kontroltab.
I artiklen fortæller jeg om, hvordan jeg selv var perfektionist som helt ung og især i gymnasiet pressede mig selv meget for at få de rigtige karakterer:
- Jeg mødte aldrig op til en time uden at have læst lektier meget grundigt, og jeg blev enormt skuffet, hvis jeg ikke fik mindst et 11-tal, som dengang var den næsthøjeste karakter. Da jeg gik i 3.g skulle vi aflevere en skriftlig opgave. Jeg indrettede mig i min mors kælder og arbejdede så seriøst med opgaven, at man skulle tro, det var et speciale til universitet, jeg sad og skrev. Jeg fik et ti-tal, og veninderne sagde tillykke. Selv følte jeg ingen glæde. Jeg var fyldt op af skuffelse og tomhed. fortæller jeg i artiklen, som du kan læse i sin fulde form her. Artiklen handler også om 12-talspiger generelt og om Vår, hovedpersonen i "Som en tikken under huden".
![]() |
Foto: Carsten Lauridsen (fotoet må kun benyttes efter aftale med fotografen) |
![]() |
Omslag: Simon Væth og Alette Bertelsen |
Alle fotografier i dette indlæg (undtagen bogforsiden) er taget af den dygtige fotograf Carsten Lauridsen og nogle af dem er bragt i forbindelse med interviewet. Fotografierne er bragt i dette indlæg efter aftale med fotografen og må kun benyttes andetsteds efter aftale med ham.
søndag den 25. maj 2014
@camillawandahl - følg mig på Instagram
Hvis du har lyst, kan du følge mig på Instagram via @camillawandahl
Her lægger jeg billeder fra forfatterlivet op. Det er fx plotmodeller fra mine bogprojekter, små smagsprøver på de bøger, jeg arbejder på, min frokost (altid lchf) og hvad jeg ellers finder sjovt. Kort og godt et indblik i forfatterlivet.
Her lægger jeg billeder fra forfatterlivet op. Det er fx plotmodeller fra mine bogprojekter, små smagsprøver på de bøger, jeg arbejder på, min frokost (altid lchf) og hvad jeg ellers finder sjovt. Kort og godt et indblik i forfatterlivet.
lørdag den 3. maj 2014
Fra forfatterens gemmer
Jeg kiggede min mail i gennem i dag og fandt nogle fotos fra 2010, som jeg i sin tid fik lov at bruge på min blog og hjemmeside. Men jeg tror faktisk aldrig jeg fik vist dem frem.
De er fra en artikel i Vestegnen, som blev trykt da Et blodigt spil udkom. Hele artiklen (og et par billeder mere) kan ses her.
Bemærk at billederne ikke må kopieres/benyttes uden fotografens tilladelse. Fotografen er Kenn Thomsen.
Så her kommer et par gamle forfatter-fotos til de nysgerrige. Husk at de er fra 2010, altså da jeg var 23 år. Nu er jeg 27 ...
De er fra en artikel i Vestegnen, som blev trykt da Et blodigt spil udkom. Hele artiklen (og et par billeder mere) kan ses her.
Bemærk at billederne ikke må kopieres/benyttes uden fotografens tilladelse. Fotografen er Kenn Thomsen.
Så her kommer et par gamle forfatter-fotos til de nysgerrige. Husk at de er fra 2010, altså da jeg var 23 år. Nu er jeg 27 ...
![]() |
Fotograf: Kenn Thomsen, Vestegnen/2010 |
![]() |
Fotograf: Kenn Thomsen, Vestegnen/2010 |
Etiketter:
Et blodigt spil,
fotos,
gys,
interview
lørdag den 21. januar 2012
Foto af Camilla Wandahl
Jeg har fået nye fotos til hjemmeside mm. Her er et af dem:-)
Det er fotograf Agnete Schlichtkrull, der har taget det.
Du kan se de andre nye pressefotos på min nye hjemmeside.
Ps. Glæd dig til d. 25. januar, hvor jeg viser både for- og bagsiden til Veninder for altid 6 her på bloggen:-)
Abonner på:
Opslag (Atom)