søndag den 19. juni 2016

Ryd op og få overskud - til at skrive!

Har du lyst til at skrive, men mangler overskuddet?
I dette indlæg vil jeg dele et af de tips, der har ændret mit liv: Hvordan jeg bruger oprydning som redskab til at skabe plads til overskud og kreativitet i mit liv.

Jeg har altid været en samler. Jeg fik at vide, at det var fordi, jeg var krebs som stjernetegn. Min mor sagde grinenede, at jeg "samlede på samlinger", og vender jævnligt tilbage til dengang, jeg samlede på (store!) papkasser.

Jeg giver altid mine ting til genbrug,
når jeg har ryddet op
Da jeg var 18 år stødte jeg tilfældigt på bogen "Ryd op i dit rod" af Karen Kingston. Jeg læste halvdelen af bogen på én aften. Men så kom jeg til det kapitel, hvor man skulle gå i gang med at rydde op i sine ting (altså - sortere ud i dem), og så gik jeg i stå.
For hvordan skulle jeg kunne rydde ud i mine ting?
Jeg havde en kæmpe bogsamling, for jeg ville jo være forfatter. Og en forfatter havde vel et helt bibliotek? Og min servietsamling skulle jeg bruge til mit bryllup, hvor alle skulle have en forskellig serviet. Og mine viskelædre, glansbilleder, brevpapir, sæber, glasfigurer, nipsenåle og sten skulle mine børn jo arve.
Min træ-giraf-samling betød også meget for mig, for den mindede mig jo om, at giraffen har et stærkt hjerte. Hvilket mindede mig om min lillebrors hjerte-operation, der gik godt. Så dem havde jeg jo også brug for.
For ikke at forglemme alle mine dagbøger, kalendre, breve, postkort, blade, magasiner, tasker, skolepapirer, sko ...
Det var simpelthen angstfyldt for mig at smide ud. Jeg elskede jo mine ting.
Så jeg gik i stå med Projekt Ryd Op I Dit Rod i et halvt år.

En dag tog jeg bogen frem igen. Og denne gang læste jeg den fra start til slut, og så begyndte jeg at rydde ud.
For pludselig forstod jeg, at man kun behøver at gemme de ting, der giver én glæde. Mange af mine bøger havde jeg ikke læst - og jeg havde heller ikke lyst til at læse dem. Faktisk gav det mig dårlig samvittighed, at jeg endnu ikke havde fået dem læst, fordi de var en gave/klassikere/anbefalinger fra andre.
Behøver jeg sige, at det var en lettelse, at give dem til et antikvariat?
Det gik op for mig, at mine bryllupsgæster nok ville synes mine gamle bytte-servietter var en kende klamme, mine børn ville nok hellere starte deres egen samling af brevpapir og mine viskelædre virkede alligevel ikke rigtigt til formålet - de duftede mest bare af sæbe. Og sæberne var egentlig også blevet ret støvede.
Man behøver ikke gemme ting, bare fordi det er en samling. En samling er egentlig bare en ophobning af ting. Men ordet "samling" gjorde, at jeg ikke følte, jeg kunne skille mig af med det.
Men det kunne jeg!
Det gik op for mig, at der kun var én af mine træ-giraffer, der egentlig betød noget for mig - den første, som min veninde havde haft med hjem fra Afrika. Alle de andre gav mig ingen glæde, og det var slet ikke svært at skille mig af med dem, for dybest set havde de jo intet med min lillebrors operation at gøre.

Det var min første, grundige oprydningen og sortering, og selvom der var masser af ting, jeg beholdt (fx mine dagbøger), så var det en enorm lettelse.
Endelig blev det klart for mig, at mine ting bare er ting. Uanset om de er gaver, samlinger eller indeholder minder.
Minderne står alligevel stærkest i hukommelsen - og ellers kan man tage et billede af tingen.
Marie Kondo anbefaler at opbevare ting
vertikalt - det synes jeg er genialt!
Og da jeg var færdig gik det op for mig, at jeg følte mig SÅ meget lettere. Pludselig var jeg kun omgivet af ting, jeg holdt af, og det gav på en måde rummet et helt andet lys, energien føltes friere på mit værelse, og jeg havde rum til at være kreativ.
Kort efter fik jeg faktisk idéen til min debutroman "Hjerte i vente" - hvor der i øvrigt optræder både en hjertefejl og en giraf.

For at gøre en lang historie kort, blev jeg voldsomt interesseret i, hvad rod betyder for vores psyke. Jeg har læst rigtig mange bøger om emnet, og for to uger siden stødte jeg på en ny: "Magisk Oprydning" af Marie Kondo som på ny fik mig til at flyve gennem huset, og jeg har i skrivende stund sendt 10 sække, tre kasser og to kommoder til genbrug. Og jeg er kun halvvejs!

Når jeg nu kigger på de hylder, der før var ved at flyde over med ting, bliver jeg lettet i kroppen over at se luft og plads. Jeg bliver glad over, at de ting, jeg omgiver mig med, er ting, der gør mig glad.
Jeg har en hel hylde med bøger, som mine venner har skrevet. Derudover har jeg kun gemt en enkelt hylde med bøger, jeg stadig bruger - fx en havebog, "Stigninger og fald", som jeg hyppigt bruger i undervisningen og en masse børnebøger, som jeg læser dagligt med min søn. De fleste af de bøger, jeg har købt og læst (eller købt og ikke læst) gennem det seneste år, har jeg foræret videre.

Denne glæde over plads frigiver overskud, som jeg har brugt til at give bloggen her en tiltrængt make-over. Den håber jeg, at I kan lide.
Efter jeg blev mor har tiden været knap, og det er gået lidt ud over bloggen, men nu tror jeg, at jeg er på vej tilbage. Derudover har jeg gen-åbnet "Spørg forfatteren" fra på mandag og frem til jeg går på sommerferie 15. juli 2016. Så hvis du har nogen forfatter- eller fan-spørgsmål til mig, er de meget velkomne!

Jeg håber, at min historie om, hvad oprydning betyder for mig, inspirerer dig til selv at forsøge at skabe mere overskud og frirum i dit liv. Om ikke andet, er det i hvert fald lettere at gøre rent fremover, hvis der ikke er så mange ting alle vegne:)

Nu vil jeg kigge på Karen Kingstons blog - jeg anede nemlig ikke, at hun havde sådan én, før jeg skulle linke til hende i dette indlæg. Og jeg ER jo lidt fan af hende, så den må jeg altså tjekke ud.

God oprydningslyst!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar