Jeg har altid elsket at læse, også som barn. For noget tid siden lavede jeg en liste over mine yndlingsbøger, da jeg var barn. Den får I her. Har du læst nogle af dem?
Regnbuerøverne
Peter Pjusk
Skovserne
Fuldblods-serien
Julies Bog
Den Sorte Hingst
Steppernes Datter
Ildbringerens Fødsel
Den Sorte Engel
Isabel - Et gadebarn i Rio
Mig - En pige
Hulebjørnens Klan
Det år hestene kom
Eva og Adam (tegneserier)
Elverfolket (tegneserier)
Der var selvfølgelig også MASSER af andre bøger, som jeg holdt af. Men disse var nogle af dem, som jeg læste igen og igen. Hvilke bøger har du læst igen og igen?
mandag den 2. marts 2015
mandag den 16. februar 2015
Bag om Veninder for altid
![]() |
| Omslag: Krebs Lange/Jessen |
Hjerteveninder bog 1
Hjertehalskæden
Kapitel 1 – Sølv, sølv og guld
- Prøv engang at se den halskæde! Joses stemme er ivrig, hun
presser pegefingeren helt ind i ruden.
Ji bøjer sig frem og ser hen over sin venindes skulder.
Udstillingsvinduet er fyldt med smykker, men det er ret let at se, hvad Jose
peger på: Et stort sølvhjerte med et mindre guldhjerte liggende halvt inde
over. Knækket over, så man kan dele det. I fire.
- Den slags hjerter plejer altid kun at være til to, siger
Ji.
Jose nikker. – Lige
præcis. Det er det, der er sejt ved det her.
Hun ser ned mod kiosken, hvor Ane kommer ud med en is i
hånden. Anes mørke hår falder blødt ned over hendes skuldrer, og den lange
jakke gør, at man næsten ikke kan se, at hun faktisk kun har en hånd.
- Skynd dig lige, Ane. Du skal se det her!
Jose vinker ivrigt. Ane sætter farten lidt op. Ji ser på
halskæden.
Der var engang, hvor Jose ikke fandtes. I børnehaven og
første klasse, hvor det kun var hende og Ane, der var bedste veninder. Men så
kom Ane en dag til at sidde ved siden af Jose, og så blev de tre. Det er ret
sjældent Ji tænker over det, men nogen gange gør hun. Som nu for eksempel, når
Jose peger på en hjertehalskæde.
- Jeg synes, vi skal købe den, siger Ane.
- Hvad så med den fjerde del?
Ji forestiller sig at nogen af de andre fra klassen skulle
have en del. Sascha måske. Eller Astrid. Det giver ikke mening. Det er altid
kun de tre, der er sammen.
- Det kan vi altid finde ud af. Det vigtige er da, at der er
tre dele, siger Jose.
Ji holder posen med den lille lilla smykkeæske. Friends
4-ever, stod der uden på æsken. Det var fjollet, hun var nærmest lidt
nervøs, da hun betalte sin del af kæden. Hundrede kroner. Det var alle de
lommepenge, hun fik i går. Men det er en flot kæde. Og det er sejt, at den kan
deles i tre. Eller fire.
De sætter sig på bænken og Ji tager æsken op af posen. Åbner
den, så de alle sammen kan se. Så løfter hun smykket op i to af kæderne. De to
andre kæder, hænger løst ned.
- Den er godt nok flot, siger Ane, - det er næsten synd at
knække den over.
- Selvfølgelig er det ikke synd. Det er jo det, der er
meningen, siger Jose.
Ji lægger smykket på sit cowboybukseknæ og retter de fire
kæder ud. De sidder fast i hvert sit hjørne af smykket.
- Hvem skal have hvilken del? spørger hun.
Ingen af de andre svarer. Ji kigger på hjerterne. Det
største, der er øverst, er sølv. Oven på det, sådan lidt neden under, sidder et
guldhjerte. Når man knækker det, er der to der vil få guld og to der vil få
sølv.
- Jeg vil nok helst have sølv, siger Jose, - det passer
bedst til mine andre smykker.
Hun viser sin ring frem. Ane nikker.
- Ja, det samme her.
De ser begge to på Ji. Ji ser på smykket.
- Guld er pænt, når man er sådan lidt mørkere i huden, siger
Ane prøvende.
- Ja! Ligesom på MTV, alle sangerne, de har også altid guld
på. Det er jo også mere værd end sølv.
Ji ser på sit håndled. Der sidder det sølvarmbånd, som hun
fik til sin fødselsdag. Men man kan jo godt have et guldhjerte om halsen og et
sølvarmbånd om håndledet.
- Jeg vil gerne have det af guld, siger hun.
Jose knækker hjertet. Guldhjertet er koldt mod hendes
kraveben.
- Gider du hjælpe mig med at lukke kæden? spørger Ane.
Jose hjælper hende. Nu har de et hjerte hver. I sølv og sølv
og guld.
- Hvad skal vi gøre med den sidste del? Jose holder den
lille æske op, som hjertet ligger inde i.
- Skal vi give det til nogen? spørger Ji
Ane ryster på hovedet.
- Det er for underligt at give det til nogen. Jeg synes
bare, vi skal gemme det.
- Men hvem skal så gemme det? spørger Ji.
- Vi graver det ned. Joses griner, mens hun siger det, men
det lyder alligevel, som om hun mener det. Ane nikker. – Ved dåseskjul-træet på
skolen. Er det ikke et godt sted? fortsætter Jose.
På vej hjem fra stationen kører vi forbi skolen og graver
hjertet ned. Vi bruger en lille blå legetøjsskovl til at grave hullet. Det er
mest Jose, der graver. Så ligger vi æsken med hjertet ned i posen og lukker den
godt til. Til sidst hælder vi jorden over igen.
Jose ser alvorligt på de andre.
- Nu er vi hjerteveninder, siger hun, - os tre, på godt og
ondt.
Hun tager deres hænder, og Ji mærker varmen strømme
gennem sig, da hun står med sine to bedste veninder i hånden. De tre. Veninder,
for altid. Bemærk at ovenstående er et første-udkast og derfor ikke er med i den endelige bog Veninder for altid 1. Ji.
Etiketter:
fraklip,
læseprøve,
smuglæs,
Veninder for altid
fredag den 6. februar 2015
Endelig udkommer sidste bog om Havets Tåre!
I dag udkommer sidste bog i serien om Lejla og Seths kamp for at få hinanden og redde havriget fra den onde havkonge, Lorex. De første to bøger i serien hedder Havets Tåre (1) og Hjertets Kald (2). Bog 3 hedder Sjælens Bånd.
Serien er foreløbigt helt slut, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har flere idéer til havfrue-historier (men ikke om Lejla og Seth). Jeg har dog også MANGE andre idéer, så jeg skal ikke skrive mere om havfruer lige nu. Men man ved jo som bekendt aldrig, hvad fremtiden vil bringe:)
Det super smukke cover er lavet af Mette Breth/Brethdesign (Alette Bertelsen har dog lavet skrifterne). Alle tre covers i serien er smukke, men her synes jeg alligevel at Mette har overgået sig selv.
Du kan læse mere om bogen her og købe den på Saxo her.
Bogen kan læses fra ca. 10 år.
Serien er foreløbigt helt slut, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har flere idéer til havfrue-historier (men ikke om Lejla og Seth). Jeg har dog også MANGE andre idéer, så jeg skal ikke skrive mere om havfruer lige nu. Men man ved jo som bekendt aldrig, hvad fremtiden vil bringe:)
Det super smukke cover er lavet af Mette Breth/Brethdesign (Alette Bertelsen har dog lavet skrifterne). Alle tre covers i serien er smukke, men her synes jeg alligevel at Mette har overgået sig selv.
Du kan læse mere om bogen her og købe den på Saxo her.
Bogen kan læses fra ca. 10 år.
tirsdag den 3. februar 2015
Forfatter på barsel
I dag går jeg på barsel, men det betyder ikke, at bloggen ligger stille. Jeg har nemlig lavet en masse spændende indlæg til jer, som automatisk kommer på bloggen ca. hver 14. dag de næste måneder. I kan både læse bag om mine bøger, smuglæse nogle kommende tekster og få gode læsetips. Ja, jeg har samlet lidt af hvert til jer:)
I er stadig velkomne til at skrive en masse kommentarer her på bloggen, men jeg får nok ikke svaret på dem, før jeg er tilbage fra min barsel. Men jeg læser dem og glæder mig over dem!
Jeg har også skrevet to bøger, som udkommer, mens jeg er på barsel. Det er den romantiske havfrue-bog Sjælens Bånd (Havets Tåre 3), som udkommer 6. februar (altså lige om lidt!) og min tøse-veninde-bog til alle jer, der elsker Veninder for altid: Til min bedste veninde i verden, som udkommer engang efter sommerferien.
I er stadig velkomne til at skrive en masse kommentarer her på bloggen, men jeg får nok ikke svaret på dem, før jeg er tilbage fra min barsel. Men jeg læser dem og glæder mig over dem!
![]() |
| Omslag: Brethdesign og Bertelsen |
fredag den 30. januar 2015
Flere skønne ord
Jeg synes simpelthen det er så fantastisk at besøge forfatterklubber rundt om i landet. Og nu har jeg netop modtaget endnu flere skønne ord efter et besøg i Ballerup:
"Vi har netop haft et rigtig hyggeligt og interessant besøg af Camilla i vores lokale Skriveklub for børn og unge, og det var meget inspirerende - og ganske morsomt. Camilla fangede børnene lynhurtigt og holdt dem nysgerrige og ivrige under hele besøget. Hun forlod os med en sjov skriveøvelse, som har holdt os underholdt i to uger nu, fordi den har været springbræt for nye veje ind i en fortælling. Og autograferne var bestemt heller ikke dårlige. ;)"
Nina,Skriveklubben på Ballerup Bibliotek
![]() |
| Foto: Bettina Lindskow. Fotoet er fra et arr. på KBH Hovedbibliotek |
Nina,Skriveklubben på Ballerup Bibliotek
onsdag den 28. januar 2015
Dejlige ord fra Forfatterhulen
![]() |
| Foto: Carsten Lauridsen |
Camilla var helt i øjenhøjde med vores elever. Alle var dybt opslugt af hendes fortællinger om vejen til forfattertilværelsen. Hendes råd til skriveprocessen var simple, brugbare og lige hvad vores elever havde brug for til selv at komme i videre. Jeg er sikker på, at flere af dem gik direkte hjem og skrev.
Ina, Forfatterhulen, Næstved Gymnasium.
onsdag den 31. december 2014
Forfatterstatus 2014
2014 har været et dejligt bogår. Jeg har færdiggjort to
serier og udgivet en poetisk-realistisk ungdomsroman. Og så har jeg fået en
masse idéer til nye projekter – og fået skrevet videre på gamle!
![]() |
| Banner: Jan Kallesen/Rosinante&CO. Omslag: Væth/Bertelsen Krebs Lange/Mille Jessen/Ejsing/Milton/Bertelsen/Stoltze/Breth/Bertelsen |
Bogudgivelser
![]() |
| Omslag: Ejsing/Milton/Bertelsen |
Søstre på De Syv Have-serien
![]() |
| Omslag: Ejsing/Milton/Bertelsen |
Jeg har afsluttet min sørøver-serie Søstre på De Syv Have
med bog 5 – Det Lilla Monster og bog 6 – Den Iskolde Heks (da jeg skrev Den
Iskolde Heks græd jeg faktisk for første gang til noget, jeg selv havde skrevet!
Kan du gætte hvor i bogen?). Det har været en fest at skrive bøgerne om
Vana og Sams kamp mod monstre og søgen efter deres mor, og jeg har idéer til
mange flere bøger i det eventyrlige univers, de lever i, men foreløbigt er
serien altså helt slut. Og hvilken slutning! Der er i hvert fald fart over
feltet, isulve og et lille stænk af kærlighed – og et stort drys magi i
den slutning.
Du kan læse mere om Søstre på De Syv Have her.
Havets Tåre-serien
![]() |
| Omslag: Brethdesign/Bertelsen |
Jeg har også udgivet anden bog i serien om Havets Tåre,
nemlig Hjertets Kald. Det er historien om Lejla, der forelsker sig i havmanden
Seth og deres kamp for at få hinanden. Der lurer mange farer under havets
overflade! Men også megen romantik. Der kommer tre bøger i alt i serien, og jeg
har faktisk allerede skrevet bog 3 (Sjælens Bånd), men den udkommer først til
februar.
Bog 1 i serien er i øvrigt ved at blive oversat til flere
andre nordiske sprog, da den udkommer i en nordisk børnebogklub!
Du kan læse et kapitel fra Hjertets Kald her.
![]() |
| Omslag: Væth/Bertelsen |
Poetisk ungdomsroman
Sidst, men ikke mindst, har jeg fået udgivet ungdomsromanen
Som en tikken under huden. Den poetisk-realistiske fortælling om 19årige Vår,
der langsomt er ved at gå i opløsning i forsøget på at opretholde kontrollen
udadtil. En roman om søsterskab, kærlighed og angsten for kontroltab.
![]() |
| Omslag: Krebs Lange/ S.M. Jessen |
Du kan læse mere om Som en tikken under huden her.
Samleudgave af Veninder for altid
Veninder for altid 1-4 er blevet samlet og genudgivet i en super lækker gavebog med ekstra bonusmateriale!
Samleudgave af Veninder for altid
Veninder for altid 1-4 er blevet samlet og genudgivet i en super lækker gavebog med ekstra bonusmateriale!
Novelleudgivelser
![]() |
| Varulv/Forlaget Kandor |
Jeg har fået udgivet varulve-novellen Mand Kvinde Hund i forlaget Kandors antologi Varulv – noveller til voksne (mænd!) om varulve. Det var en spændende
udfordring at skrive den novelle, for den er på samme tid klam, dyrisk og
lyrisk. Og dét er altså en speciel kombination!
Du kan læse mere om Mand Kvinde Hund her.
![]() |
| Læseraketten/Ibis |
Jeg har også fået udgivet eventyr-novellen Drengen med de tre øjne i Læseraketten 2014. Det er historien om en dreng, der er født med tre øjne – og
bliver mobbet med det. Men en dag finder han ud af, at der er en grund til, at
han er født med tre øjne! Og han møder en vandulv.
Novellen foregår faktisk i samme univers som Søstre på De
Syv Have-serien, men der er ikke nogle af de samme personer med.
Antologien – der i øvrigt er et velgørenhedsprojekt - er
også blevet oversat til Grønlandsk!
Du kan læse novellen om Drengen med de tre øjne her.
![]() |
| Alinea/d'dansk |
I d'dansk for 3. klasse har jeg fået udgivet både en eventyr-novelle fra Søstre på De Syv Have-universet, som hedder Dragens Skat og et skrivekursus til 3. klasse, hvor eleverne selv lærer at skrive et eventyr. Dragens Skat handler om Sam og Maki (før Sam møder Vana) og deres kamp mod en drage, der vogter over en helt særlig skat.
Du kan læse mere om d'dansk her.
Foredrag, skrivekurser og anden omtale
Jeg har været ude og holde flere foredrag. Blandt andet har
jeg gæstet og fortalt på Bogforum og Herlufsholms Fantasybogmesse, hvor jeg har fortalt om
Søstre på De Syv Have. Jeg har også
besøgt flere skoler og biblioteker, hvor jeg især har fortalt om Søstre på
De Syv Have og Veninder for altid. Jeg elsker at komme ud og fortælle og læse
højt, og har også allerede fire foredragsbookinger i januar.
![]() |
| Fantasymessen/Finn Due Larsen |
Jeg har også holdt et skrivekursus på CFU Roskilde for
lærere om, hvordan de kan arbejde med kreativ fiktionsskrivning i folkeskolen.
Desuden har jeg sammen med Marie W. Oscilowski lavet en
række små undervisningsvideoer til Saxos Skrivedyst 2014 samt været dommer i
deres novellekonkurrence. Det var spændende, og du kan stadig se videoerne her.
Jeg har desuden haft artiklen Skriv med flow – og find ind
til din kreativitet i HUFs medlemsblad Skrivelyst.
![]() |
| Carsten Lauridsen, foto fra artiklen "Når kun det bedste er godt nok" |
I forbindelse med udgivelsen af Som en tikken under huden
gæstede jeg Radio24/7 – du kan høre indlægget her.
Jeg gæstede også TV2 Lorry/Lounge, som du kan se her.
Desuden blev der bragt en meget fin artikel om bogen – og om
12-talspiger i flere aviser under overskriften Når kun det bedste er godt nok. Den kan du læse her.
Der har også været anden omtale af mine bøger – ikke mindst
anmeldelser – men det er nok for omfattende at linke til dem alle her. Men jeg
er glad for alle dem, der har taget sig tid til at omtale om anmelde mine bøger
samt har forestået interviews – også selvom I ikke er nævnt her :)
| Foto: Jonas Jørgensen/Island |
Jeg har også været på et par inspirerende rejser. Jeg har besøgt Bornholm, Hamburg og Island, og især Islands natur gav vildt meget inspiration!
År 2015 – Håb og drømme
![]() |
| Omslag: Breth/Bertelsen |
Havets Tåre 3. Sjælens Bånd
Det skulle være ganske vist, at bog 3 i serien om Havets
Tåre udkommer til februar 2015. Bogen kommer til at hedde Sjælens Bånd og
afslutter trilogien om Lejla og Seth. Du kan smuglæse første kapitel her.
Ny pigebog: Til min bedste veninde i verden
Jeg har også en pigebog på vej til alle jer, der er færdige
med Veninder for altid og vil have mere i samme stil. Det er altså IKKE en bog
om Ji, Jose, Ane og Tammy. Men derimod om 12årige Andrea, hvis allerbedste
veninde, Frida, er flyttet til Fyn. Og det er altså langt væk. Kan man stadig
godt være bedste veninder, selvom man ikke længere går i klasse sammen? Og
hvordan får man egentlig nye veninder? Og hvorfor er drenge så dumme?
Foreløbigt hedder bogen Til min bedste veninde i verden og er planlagt
til udgivelse efteråret 2015. Men det er altså en foreløbig dato, for bogen
mangler stadig noget finpudsning og en forside mm.
Andre projekter - på vej
Sammen med min kæreste, Jonas N. Jørgensen, har jeg skrevet fantasy-novellen Tigerhelten, som udkommer i Læseraketten 2015. Det er en novelle om
en dreng, der bliver overrasket af en storm, da han er ude at fiske. I havet
møder han en tigerunge, der er ved at drukne. Måske er der noget om de sagn, der siger, at hans
familie har en særlig forbindelse til Kæmpetigeren?
Det har været rigtig sjovt at skrive novellen sammen, og
antologiens overskud går til et godt formål. Den bliver sandsynligvis også
oversat til grønlandsk.
Jeg har fået antaget to noveller hos Hendes Verden (Min
søsters lykke og Hjerteblink), som udkommer på et tidspunkt i det nye år.
Muligvis bliver titlerne ændret. Det er noveller for voksne, der begge handler
om ønsket om at blive mor.
![]() |
| Euromic/Isabella&Friends |
Jeg har også skrevet en novelle til Isabella og Friends, men
jeg ved ikke, hvornår den kommer på deres hjemmeside. Den handler om Isabella
og hendes to veninder – og mødet med en ny pige, der er vild med heste. Historierne om Isabella er mest for piger mellem 6 og 12 år og udkommer kun digitalt.
Du kan læse min anden Isabella-historie her – bemærk at der
løbende kommer nye afsnit.
Andre projekter – i støbeskeen
Jeg skriver hele tiden, og jeg får tusindvis af idéer. Og de
helt spæde, nye idéer har jeg slet ikke lyst til at fortælle folk om. Men nogle
af idéerne er jeg også kommet længere med. I år har jeg fx både haft en
digtsamling, en mærkelig (kort!) voksenroman, en novellesamling, halvdelen af
en letlæst ungdomsroman og tre letlæsningsbøger til vurdering på mit forlag.
Ingen af dem blev antaget i første hug (men det har jeg nu heller aldrig
oplevet, jeg skriver altid mine bøger i gennem flere gange og flere af dem var
på kladde-stadietJ)
– så nu er det op til mig at finde ud af, hvad jeg skal arbejde videre med og i
hvilken rækkefølge – og ikke mindst hvordan!
![]() |
| Foto: Carsten Lauridsen, 2014 |
For sommetider ændrer formen sig
rigtig meget undervejs. Ja, to bogprojekter kan faktisk ende med at smelte
sammen til ét!
Jeg har også skrevet videre på ældre projekter i alle mulige
genrer lige fra realistisk ungdomsroman over tøsebog og chick lit til sci fi,
fantasy og digte. Det er bøger, hvor jeg skriver et kapitel engang i mellem,
når jeg har tid og lyst, så jeg ved slet ikke, hvornår og om de bliver udgivet.
Men sådan er det jo med fortællinger – de skal skrives frem! Det er også det,
der er en del af legen og dér, den bedste oplevelse af flow ligger for mig.
Og så skal der jo også være tid til en masse andet end at
skrive. Vi er nemlig flyttet i hus med hunden, og til foråret skal vi have en
baby. Det glæder vi os meget til:)
Godt nytår, god skrivelyst og god læselyst til alle jer derude!
Ps. Her kan du læse min forfatterstatus for tidligere år:
Abonner på:
Opslag (Atom)

















