onsdag den 20. oktober 2010

Skrivekursus 2011 - Håbefulde Unge Forfattere

I Håbefulde Unge Forfattere holder vi vores fjerde skrivekursus februar næste år, og du kan melde dig til i perioden 29. oktober 2010 - 3. december 2010!

Fra skrivekursets hjemmeside:
HUF har allerede med stor succes afholdt tre skrivekurser. Nu er det tid til foreningens fjerde kursus.

Vi tilbyder i år fire spændende moduler, hvor du vil komme til at beskæftige dig med plot, personer, dialog og sproglige virkemidler.

Hvert af modulerne giver mulighed for fordybelse i ét emne. Samtidig kan modulerne spille sammen, idet f.eks. dialog også kan bruges til at fremme historiens plot, eller til at karakterisere tekstens personer.

Deltagerne vil blive fordelt på to hold, så undervisningen kan foregå i mindre grupper med bedre tid til den enkelte. Alle deltagere vil komme til at opleve alle fire moduler.

Nikolaj Scherfig underviser i plot, Amalie Smith underviser i Sproglige virkemidler, Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen underviser i dialog og Maya Stolbjerg Drud Salonin, Beatrix M. G. Nielsen og Nadia B. Jacobsen underviser i personer.

Ud over selve undervisningen vil forfatter Camilla Wandahl lørdag aften holde et foredrag, der handler om, hvordan bliver udgivet med udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer og udgivelser.

Alt i alt bliver det nogle spændende og inspirerende dage, hvor der også er tid til masser af hygge. HUF-medlemmer får kurset for kun 480,- kr. inkl. forplejning. Igen i år er det også muligt at melde sig til kurset, selvom man ikke er medlem af HUF. Så koster kurset 900,- kr. inkl. forplejning. Læs meget mere under tilmelding.

Kom på skrivekursus og mød ligesindede. Tilmeld dig d. 29. oktober - der bliver rift om pladserne!

Vi glæder os til at se dig!

Læs mere om kurset her.
Jeg skrev om sidste års kursus her og her

2 kommentarer:

  1. Som altid lyder det til at blive et arrangement man ikke må gå glip af!
    og 480/900kr. er jo ingen penge for et skrivekursus, mange af de andre koster jo omkring de 1000+. Fedt initiativ!

    god skrivelyst!
    Bjarke
    www.skrivekrampe.dk

    SvarSlet