Julegave til dig: Læs 1. kapitel af Til min bedste veninde i verden gratis

Forfatteren til Veninder for altid
er på vej med en ny bog for samme
målgruppe
Omslag: S. M. Jessen/T. K. Lange

Glædelig jul! 

Jeg vil gerne forære dig en lille julegave, nemlig 1. kapitel af Til min bedste veninde i verden!
Det er 12årige Andrea, der fortæller historien. Det er lidt en slags dagbog, for Andrea skriver nemlig en bog til sin bedste veninde, Frida, der er flyttet til Fyn.
Jeg ville blive super glad, hvis du har lyst til at give en lille kommentar til sidst om, hvad du synes om kapitlet!
Bemærk i øvrigt, at da bogen stadig ikke er udkommet, så kan det godt nå at blive ændret lidt. Og der er jo heller ikke blevet læst korrektur endnu.

Glædelig jul og god læselyst!


TIL MIN BEDSTE VENINDE I VERDEN

MINE VENNER

1. FRIDA (du er den bedste, sødeste, sjoveste, mest fantastiske veninde, man kan forestille sig, Frida. Men du er FLYTTET TIL FYN I DAG!)

2. Jeg har ikke andre venner, ikke engang en undulat eller en dum lillebror. Jeg troede aldrig, jeg ville få brug for andre venner end dig.)

1. Kapitel

Det værste, der er sket i mit liv næst efter da morfar døde, var da du flyttede skole, Frida. Jeg ved godt, at det kun var i går, men jeg har grædt lige siden. Sådan føles det i hvert fald.

Mor prøver at trøste mig. Hun siger, at jeg vi stadig kan besøge hinanden, og at jeg får nogle andre veninder, men alt det er lige meget. Altså det er ikke lige meget, at vi kan besøge hinanden. Men det med at jeg får nogle andre veninder. For jeg vil slet ikke have andre venner end dig.

Frida, kan du huske dengang på toilettet, hvor vi blandede blod og lovede hinanden, at vi skulle være bedste veninder for altid? Og hende voksen-Sofie, der blev så sur, fordi det var ulækkert at blande blod, fordi blod kan have sygdomme?

Vi grinede bare af hende. Og lige netop i dag, hvor jeg ved at du sidder mange, mange kilometer væk på Fyn (jeg hader ordet Fyn. Jeg tror, jeg er ved at udvikle allergi over for det), så er jeg faktisk rigtig glad for, at der flyder noget af dit blod rundt inde i mig. Også selvom det efterhånden må være blevet MEGET fortyndet. For det er ligesom en lille forbindelse mellem dig og mig. Kan du også mærke den?

Og hvad sker der nu med den forbindelse? Jeg ved godt, at vi kommer til at skrive beskeder og ringe til hinanden. Men vi kommer aldrig til at følge med i hinandens liv, som vi kunne, da du boede her. Vi kommer ikke til at gå hjem efter skole og sidde på køkkenbordet med benene dinglende og drikke litervis af kakao. Vi kan selvfølgelig godt gøre det en dag, når du kommer på besøg. Men det er bare ikke det samme.

Og det er nok i virkeligheden det, der er gået op for mig: Det bliver aldrig mere det samme.

Vi kunne fortælle hinanden alt. Vi fortalte hinanden alt. Og det har jeg besluttet at blive ved med.

Lige nu er det jo september. Men om ca. fire måneder er det jul. Og til jul har jeg bestemt, at du skal have en helt speciel julegave. Du kommer slet ikke til at kunne gætte, hvad det er:

Det er denne bog!

Og hvad er det her så for en bog?  Jo, nu skal du høre:

1.     Denne bog hedder Andrea & Frida-bogen.

2.     Den indeholder alle de tanker og oplevelser jeg har fra nu af og til jul, som du normalt ville kende. Fordi du ikke bor her længere, vil jeg skrive dem ned til dig.

3.     Den er et symbol på vores venskab. Lidt ligesom at blande blod (men jeg skriver ikke med blod. Det kunne virkelig være creepy og lidt vampyr-agtigt).

4.     Den er ikke en dagbog. Så jeg behøver ikke at skrive hver dag.

5.     Jeg må ikke lyve. For så vil det være ligesom at lyve for dig. 

Jeg prøver at forestille mig, hvad du mon vil sige til at få sådan en bog. Jeg tror, du bliver rigtig, rigtig, rigtig glad. Det ville jeg i hvert fald blive. Men nu skal du ikke blive ked af, at du ikke har lavet en bog, for jeg ved godt, at du ikke er så vild med at skrive, som jeg er. Derfor vil jeg også skrive nogle ting ned fra dig, nogle af de vigtige sms’er, du sender, for eksempel, så du også har et minde om det. For bogen handler jo om os to og vores venskab. Det bedste venskab i hele verden: Andrea & Frida for ever.

Bogen udkommer efter planen efteråret/vinteren 2015.

Ny pige-bog af forfatteren til Veninder for altid på vej

Camilla Wandahl skrev også selv dagbog,
da hun var 11-12 år gammel.

Camilla Wandahl er aktuel med en ny bog for de piger, der var VILDE med Veninder for altid.

Denne gang fortæller Camilla Wandahl historien om de to aller-bedste veninder Andrea og Frida. Frida er flyttet til Fyn, og Andrea beslutter at skrive en slags dagbog til hende, hvor hun fortæller om ALT, hvad hun oplever:
Om at have mistet sin bedste veninde, prøve at få en ny veninde (det kan godt være ret svært), om de andre i klassen, uforstående forældre og om at blive svigtet, når nu man troede, at man altid ville være bedste veninder.
Kan man være bedste veninder, selvom den ene flytter laaangt væk? 




Fra bogens bagside:

Hvad det her er for en bog?  Jo, nu skal du høre:

1.     Denne bog hedder Til min bedste veninde i verden, fordi den er skrevet til DIG, Frida!

2.     Den indeholder alle de tanker og oplevelser, jeg har, som du normalt ville kende. Fordi du er flyttet, vil jeg skrive dem ned til dig og give dig bogen i gave.

3.     Den er et symbol på vores venskab. Lidt ligesom at blande blod (men jeg skriver ikke med blod. Det ville virkelig være creepy og lidt vampyr-agtigt).

4.     Den er ikke en dagbog. Så jeg behøver ikke at skrive hver dag.

5.     Jeg må ikke lyve. For så vil det være ligesom at lyve for dig. 

Bogen handler om os to og vores venskab. Det bedste venskab i hele verden: Andrea & Frida for ever.

Juleaften kan du læse første kapitel af bogen her på bloggen. Forsiden er også på vej, den kommer nok i starten af det nye år. Selve bogen udkommer efter planen i slutningen af 2015. 

Når kun det perfekte er godt nok

Teenagepiger føler sig pressede. De stiller så høje krav til sig selv, at de ender med at blive syge. Netop sådan en pige skildrer Camilla Wandahl i sin nye ungdomsroman, »Som en tikken under huden«

Foto: Carsten Lauridsen
(fotoet må kun benyttes efter aftale med
fotografen)

Sådan indleder Sonja Sabinsky sit interview med mig i forbindelse med udgivelsen af "Som en tikken under huden", der jo netop handler om perfektionisme og angsten for kontroltab.  
I artiklen fortæller jeg om, hvordan jeg selv var perfektionist som helt ung og især i gymnasiet pressede mig selv meget for at få de rigtige karakterer: 

- Jeg mødte aldrig op til en time uden at have læst lektier meget grundigt, og jeg blev enormt skuffet, hvis jeg ikke fik mindst et 11-tal, som dengang var den næsthøjeste karakter. Da jeg gik i 3.g skulle vi aflevere en skriftlig opgave. Jeg indrettede mig i min mors kælder og arbejdede så seriøst med opgaven, at man skulle tro, det var et speciale til universitet, jeg sad og skrev. Jeg fik et ti-tal, og veninderne sagde tillykke. Selv følte jeg ingen glæde. Jeg var fyldt op af skuffelse og tomhed. fortæller jeg i artiklen, som du kan læse i sin fulde form her. Artiklen handler også om 12-talspiger generelt og om Vår, hovedpersonen i "Som en tikken under huden".

Foto: Carsten Lauridsen
(fotoet må kun benyttes efter aftale med fotografen)

En sjov pointe i relation til ovenstående er, at jeg aldrig har været og heller ikke nu er perfektionistisk i relation til mit arbejde som forfatter! Det er jo ellers virkelig et fag, hvor man kan blive perfektionistisk ("Min sætning lyder dårligt", "Får min næste bog gode anmeldelser?", "Burde jeg rette bogen i gennem igen?"). Nej, faktisk er det lige omvendt: Jeg skriver enormt flow- og lystbetonet i 20-minuttersmoduler og med hurtigskrivning. Jeg sender også ofte uredigerede (og u-gennemlæste!) manuskripter ind til mine redaktører. For jeg VED jo at alle manuskripter gennemgår en kæmpe make-over i redigerings- og korrektur-fasen. Så hvordan førsteudkastet ser ud er faktisk ikke det vigtigste for mig! Og jeg er tilfreds med alle de bøger, som jeg har udgivet.  

Omslag: Simon Væth
og Alette Bertelsen

Alle fotografier i dette indlæg (undtagen bogforsiden) er taget af den dygtige fotograf Carsten Lauridsen og nogle af dem er bragt i forbindelse med interviewet. Fotografierne er bragt i dette indlæg efter aftale med fotografen og må kun benyttes andetsteds efter aftale med ham. 

Vind en bog-julegave

Omslag: Krebs Lange/Sara Mille Jessen

Nu er der ikke længe til jul, og det fejrer jeg med en lille julekonkurrence her på bloggen.

Du har muligheden for at vinde samleudgaven af Veninder for altid (altså bog 1-4 i én bog) som en julegave til dig selv eller din ven, dit barn, dit barnebarn ... eller en anden du synes har fortjent en hyggelig bog-gave.

Veninder for altid handler om de fire veninder Ji, Jose, Ane og Tammy og deres liv med venskab, familie og den første forelskelse. Bøgerne bliver mest læst af børn mellem 8 og 13 år, men alle er velkomne til at deltage i konkurrencen.

Det eneste, du skal gøre for at vinde er at sende en e-mail til camilla.wandahl@gmail.com senest 10. december 2014 kl. 14. Så trækker jeg en heldig vinder af julegaven og gør mit allerbedste for at bogen når frem før jul.

Husk at skrive dit navn og adresse i mailen, så jeg kan sende bogen til dig, hvis du vinder.

Du skal skrive “Veninder for altid julekonkurrence” i emnefeltet.

Glædelig jul!

Ps. Vinderen har fået direkte besked

Smuglæs Sjælens Bånd

Omslag: Breth Design

Sjælens Bånd er 3. bog i serien om Lejla og Seth. Bogen udkommer efter planen til februar 2015.

Kapitel 1.

Jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå

Det er underligt at se den man elsker sove. Det er svært at forklare hvorfor, men jeg tror, det hænger sammen med følelsen af, at selvom man er sammen, er man ikke rigtigt sammen. For den anden er ikke til stede. Du kan fortælle ham, at du elsker ham. Eller at du hader ham, og han vil ikke opdage det. For han sover. Og er måske dybt inde i en drøm.

Når jeg ser Seth sove, bliver jeg fyldt af en utrolig taknemmelighed over, at jeg er sammen med ham. Hans gæller, der roligt filtrerer ilten fra vandet. Øjnene der er lukkede, ansigtet der er roligt. Det går op for mig, at jeg som regel aldrig ser Seths ansigt være roligt. Vores forhold har været præget af … drama. Først Anias jalousi på skibet. Så kampen med Lorex. Og til sidst flugten fra sirenen Silja, der ville stjæle min stemme.

Men nu har vi fundet denne her undersøiske hule, hvor vi kan være sammen. Kun Seth og mig. Som havfolk.

Jeg lægger en hånd på hans brystkasse. Seth åbner øjnene i det samme. Jeg ser direkte ind i hans ravgyldne blik. Det er så varmt, at jeg smiler. Seth rækker ud efter mig og trækker mig ind i et kram. Hans stærke arme presser mig ind til ham. Hvis han ville, kunne han holde mig fast her for evigt. Men der går ikke ret lang tid, så løsner han grebet en smule.

Hans stemme er stadig morgentræt, da han siger: ”Det er fantastisk at vågne op sammen med dig.”

Jeg nikker og putter mit hoved ind til hans hals. Vi har været i grotten i tre dage. Det er som at være frivilligt fanget i en af Seths magiske drømme, med undtagelse af at det her er virkelighed. Jeg har virkelig fundet Seth. Han elsker mig virkelig. Og vi er virkelig begge havfolk. 

En hosten går gennem min krop, og jeg trækker mig væk fra Seth. Det er underligt at hoste som havfrue. Min krop er vandt til at bukke sammen og hoste ud af munden, så det gør jeg. Men det er egentlig boblerne ud af gællerne på halsen, som kroppen har brug for at … komme af med. Hvis man kan sige det sådan.

”Har du det godt?” Seth rækker ud og tager min hånd.

Jeg nikker og smiler til ham. Han slipper mig et øjeblik for at samle sit viltre, grønne hår i en lædersnor. Men jeg tager den fra ham. ”Lad mig,” siger jeg.

Jeg svømmer op, så hans hoved er i højde med mit bryst. Glider mine hænder gennem hans våde hår. Under vandet er det utroligt levende, nærmest silkeagtigt.

Jeg fanger alt hans løbske hår og binder lædersnoren omkring. Han vender sig om og kysser mit kraveben og min hals. Hele min krop sitrer.

”Vi skal have morgenmad,” griner jeg og skubber ham væk.

”Er du sikker?” Der spiller et lys i hans øjne, som jeg ikke har set før.

Jeg tror, det er glæde. Måske blandet med kærlighed. Og også lidt noget, som gør mig varm i hele kroppen.

Vi har ikke talt om dét endnu. Jeg aner ikke, hvordan det foregår, når man er havfrue. Jeg har selvfølgelig set en masse film om mennesker, der … er sammen. Hvis jeg havde fået en menneske-kæreste (og selv stadig var menneske) ville jeg sådan nogenlunde vide, hvordan jeg skulle gribe hele akten an (okay, måske ville det stadig være akavet. Men der ville ikke være en hale i vejen.). Men som havfrue. Altså, jeg mener, jeg ved ikke engang om jeg er parat til at være sammen med en fyr som menneske.

”Hvad tænker du på?”

Heden slår ud i mit ansigt med det samme. Jeg er sikkert blussende rød i kinderne.

”Morgenmad,” siger jeg hurtigt. ”Tang.”

Der er meget langt fra sex til tang. Men selvom Seth sender mig et lidt underligt blik, så godtager han min forklaring. Tager min hånd som det mest normale i verden og svømmer mod hulens udgang.

Vi plukker to slags tang. Da vi har spist, svømmer vi tilbage i hulen. Jeg føler mig allerede meget tryg her, selvom det egentlig er dumt. For hvis Lorex og hans soldater finder os, kan de jo nemt slå os ihjel. Lorex med alle hans evner plus soldater mod Seth og mig – selv med min evne har vi jo ikke en chance.

Måske tænker Seth det samme, for han siger: ”Vi burde træne vores evner.”

”Træne?” Jeg svømmer hen og lægger en hånd på hans skulder. Varmen fra hans hud siver ind i mine fingre.

Han griber fat om min hånd, men denne gang er det ikke kærligt og lidenskabeligt. Mere nu-skal-vi-være-alvorlige-agtigt. Jeg sukker.

Jeg tænkte jo også lige selv på Lorex. Det er bare uretfærdigt. Vi har endelig tid sammen, men alligevel kan vi ikke bare nyde det.

”Måske er det virkelig rigtigt, at du skal være havfolkets leder. Det Grønne Glimt gav jo perlen til dig.” Ordene slipper over mine læber, inden jeg får tænkt mig om. Jeg hoster for at skjule den usikkerhed, som straks fylder min krop. Men mine falske host griber fat i noget i min hals og udvikler sig til rigtige, tunge og kradse host.

Seth gnider min ryg: ”Det er mærkeligt, at du stadig hoster. Efter forvandlingen.”

Men jeg vil ikke lade ham skifte emne. For egentlig er det jo rigtigt, det jeg sagde før. Hvis Seth kunne få magten over havfolket, ville vi ikke behøve at flygte fra Lorex.

”Du ville være en bedre leder end Lorex.”

”Jeg skal ikke være leder.” Seth slår hårdt til en sten med sin hale. Den flyver gennem vandet og lander på havbunden et stykke uden for hulen. Hans hænder er knyttet, så knoerne er hvide.

”Men hvis Det Grønne Glimt gav dig perlen …”

Seth slipper min hånd. Hans øjne er smalle sprækker. ”Du lyder som Ania nu.”

Ordene er ligesom et slag i maven. Jeg vil spørge, hvad han mener. Men tanken om ham og Ania … de har været rigtige kærester. Måske har de elsket hinanden lige så højt, som jeg elsker Seth nu.

Tanken borer sig ind i min mave. Og fuldstændig uden varsel kommer den anden tanke tilbage. Den om sex.

”Har du været i seng med Ania?” Igen flyver ordene ud, inden jeg når at tænke mig om.

Seth smiler skævt. ”I seng?”

”Du ved godt, hvad jeg mener.” Jeg knuger begge hænder så hårdt, at neglene borer sig ind i huden på mine håndflader. Hvis havfruer kan … så har han og Ania helt sikkert.

Og det gider jeg vel egentlig ikke at høre om. Nej, faktisk har jeg på ingen måde lyst til at høre om Seth og Anias intime kærlighedsliv. På ingen måde.

Jeg ser op. Det er umuligt at tyde Seths blik. ”Det er lige meget,” siger jeg så. ”Jeg vil ikke vide det. Jeg vil slet ikke vide noget om … det.”

Jeg ved ikke, om han forstår det som hans og Anias forhold eller sex-på-havfolke-manér. Men han uddyber i hvert fald ikke nogen af emnerne. Jeg prøver at komme i tanke om et emne, der ikke handler om Ania eller perlen eller Lorex. Men jeg kan ikke. Og som om Seth kan læse mine tanker, tager han min hånd. Han fletter sine stærke, varme fingre ind i mine og trækker mig tættere på. Ganske roligt snor han sin hale omkring min. Hans skæl kradser blidt mod mine. Jeg lægger mit hoved på hans skulder og trækker vejret dybt.

”Vi finder en måde at overleve,” siger han. ”Lige meget hvad der sker, så vil jeg kæmpe for dig. Jeg har endelig fundet dig, og jeg elsker dig højere, end du nogensinde kan forstå.” Der er noget trist i hans stemme, men jeg bliver alligevel glad af hans ord.

”I lige måde,” siger jeg. ”Jeg elsker også dig.”

Har du læst de andre bøger i serien? Hvad synes du om første kapitel? Du er velkommen til at skrive en lille kommentar:)

Havfrue romance - Sjælens Bånd cover-reveal!

Omslag: Breth Design

Så er forsiden til Sjælens Bånd kommet, og den er bare super smuk, synes jeg. Hvad synes du?
Det er Mette Breth/Breth Design, der har lavet den. Hun har også lavet en lille teaser til bogen, som du kan se her.

Sjælens Bånd udkommer efter planen februar 2015. Bogen er færdig og på vej i trykken.

Har du læst de andre bøger? Hvad synes du om dem? Du må gerne smide en lille kommentar. Selv synes jeg det er helt mærkeligt at være færdig med havfruerne ... ja, jeg får lyst til at skrive flere bøger om havets døtre og sønner. Men Lejla og Seths historie ER altså slut efter Sjælens Bånd.

Læseprøve på Den Iskolde Heks

Omslag: Ejsing, Milton, Bertelsen

Læs et uddrag af Den Iskolde Heks helt gratis her.
Hvad synes du om uddraget? Har du læst nogle af bøgerne? Skriv gerne en lille kommentar med din mening:)