Find ind til din kreativitet og skriv med flow

Mine ungdomsromaner er skrevet mere eller mindre
ved brug af flowskrivning.
(Omslag: Banke, Væth/Bertelsen, Stoltze)

Skriv legende og med flow - bliv mere kreativ og få mere fra hånden på kortere tid - og hav det sjovt samtidig!

Denne artikel har tidligere været bragt i foreningsbladet Skrivelyst, som Håbefulde Unge Forfattere står bag. Men jeg synes da også lige at I, der følger med på bloggen (og måske selv skriver på en bog!) skulle have chancen for at læse den! Der er også et par skriveøvelser i artiklen. Bagefter kan I jo smutte forbi HUF og se, om det er en forening for jer!

Du kan faktisk også læse dette indlæg med et mere lækkert design på min nye forfatterblog med endnu flere skrivetips:-)

Find ind til din kreativitet og skriv med flow

Af Camilla Wandahl

De fleste forfattere og forfatterspirer anser sig selv for at være – eller ønsker at blive – kreative. At være kreativ er for de fleste et plusord, der handler om at finde ind til ”et eller andet” i én selv og udtrykke det via fx ord, tegninger, musik eller dans – muligvis og ofte gerne til glæde for andre.

Det kan være fedt at være kreativ, da kreativitet ofte kan føre til eller opleves i flow, som er én af de allerfedeste tilstande at arbejde i. Kort fortalt er flow en tilstand, hvor man befinder sig i sin egen perfekte udviklingszone – det man beskæftiger sig med er hverken for nemt (hvilket medfører kedsomhed) eller for svært (hvilket medfører præstationsangst). Det ligesom bare flyder. Hvis man er interesseret i at læse om flow som begreb, kan man læse Mihaly Csikszentmihalyi , og hvis man er interesseret i Flowskrivning, kan man læse bogen af samme navn af Bo Skjoldborg.

For nogle er denne tilstand af flow og glæde ved kreativiteten naturligt forekommende nærmest hver gang de sætter sig til computeren for at skrive. For andre er det en tilstand der er svær, eller nærmest umulig at finde ind til. Derfor vil jeg i denne artikel komme med en række eksempler på, hvordan jeg selv arbejder med kreativitet og flow i min skrivning og afslutte hvert eksempel med en skriveøvelse.

Hurtigskrivning

En af de teknikker, som efterhånden er både kendt, brugt og elsket af mange forfattere og forfatterspirer er hurtigskrivning. Tanken om bare at skrive derudad uden (nødvendigvis) at have et mål, uden selvkritik og måske endda uden at se på skærmen, mens man skriver, kan give tekster og sprogbilleder, der var helt uventede og som man måske slet ikke vidste, man havde i sig.

Man bestemmer selv, om man skriver i 5, 10 eller 20 minutter. Selv er jeg meget glad for 20-minutters-moduler, for jeg har en fornemmelse af, at det er den tid, min hjerne bedst kan koncentrere sig. De første minutter bruger jeg på overhovedet at komme i gang, og de sidste fem minutter flyder ordene som regel derudad.

For nogle kan det virke skræmmende at skrive uden mål. Kommer jeg nogen sinde til at bruge det jeg skriver? Kan jeg godt ”tillade” mig at skrive dette? Lyder det ikke bare mega dårligt?

Her er det min erfaring, at man virkelig skal prøve at tage tanken om at skrive ucensureret seriøst og måske endda lægge et tørklæde over skærmen mens man skriver, så man ikke bliver distraheret af sine egne fejl eller antallet af skrevne ord.

Og så behøver den tekst man skriver jo slet ikke at passe ind i ens bogprojekt. Måske skriver man en øvelse, for at lære sin hovedperson bedre at kende, måske skriver man ud fra et ord og det har INTET med nogle af ens andre ideer at gøre, eller måske bliver det bare ALT for mærkeligt til at man nogen sinde vil vise det til nogen. Det er i orden!

Jeg har selv lært om hurtigskrivning på Irene Pedersens skrivekursus ”Skriv en bog på en uge”, som er inspireret af Bo Skjoldborgs tanker om flowskrivning. Jeg kan varmt anbefale kurser hos både Irene Pedersen og Bo Skjoldborg, hvis man gerne vil arbejde mere med dette.

Øvelse: Skriv en tekst ud fra ordet SOLBÆRMARMELADE. Læg et tørklæde over skærmen og skriv derudad i 20 minutter uden at stoppe op og rette.

Skriv først – rediger senere

Sådan så artiklen ud i
Skrivelyst med Karin Halds
flotte layout!

Flere af mine romaner har jeg skrevet som et råt førsteudkast, hvor jeg ”forbød” mig selv at gennemlæse og redigere det, jeg havde skrevet, før jeg var færdig med hele bogen. Det kan måske lyde lidt underligt (kan man fx huske hvor man er kommet til i bogen?), men for mig har det fungeret overordentligt godt til at få historien til at flyde og personerne til at leve – især hvis jeg har været i en periode (fx på en skriveferie), hvor jeg har kunnet skrive flere dage sammenhængende på bogen.

Jeg arbejder forskelligt når jeg skriver og når jeg redigerer. Når jeg skriver, er det meget intuitivt og spontant (fordi jeg ofte bruger hurtigskrivning), men når jeg redigerer, bliver jeg nødt til at TÆNKE over hvad jeg laver. Hvor skal afsnittet rykkes hen, gennemgår hovedpersonen en realistisk udvikling og er sproget levende? Dette er alt sammen tanker, der kan være med til at gøre bogen bedre, men det er også tanker, der kan ødelægge den kreative proces i skrivefasen for mig – og skabe præstationsangst. For vi vil jo alle sammen rigtig gerne skrive en god bog, hvor vi kan sige ja til alle tre ovenstående spørgsmål.

En anden fordel ved at skrive hele første udkast, før du redigerer er, at bogen ofte bliver hurtigere færdig. Og i det øjeblik du har sat det sidste punktum (SELVOM bogen stadig trænger til at blive redigeret godt og grundigt i gennem) har du faktisk skrevet EN BOG. En hel tekst er meget lettere at redigere efterfølgende samt at få respons på fra andre, end en tekst du ”drømmer” om engang at få skrevet.

Øvelse: Skriv første kapitel på en bog, du altid godt har kunnet tænke dig at skrive, men som du ikke er gået i gang med, fordi du tror den er for svær/du skal researche for meget først/du ”ikke er parat”. Fortsæt derefter til bogen er færdig. Rediger først til allersidst!

Glem aldrig legen

Det kan være fristende at planlægge sit plot ned til mindste detalje, og mange dygtige og anerkendte forfattere har da også stort held med at arbejde på denne måde. Når jeg har planlagt det hele på forhånd, synes jeg, det bliver kedeligt at skrive. Det er egentlig meget simpelt: Hvis jeg ved kapitel for kapitel, hvad der skal ske, hvordan min hovedperson udvikler sig, og hvem hun møder på sin vej, er der ikke nogle nye oplevelser for mig i skrivefasen. Og så bliver jeg træt. (Dette er også én af grundene til, at det ofte er sjovere at skrive første bind i en serie end sidste bind, hvor handlingen er givet ret meget på forhånd, da en del tråde skal samles).

At fortælle en historie er egentlig ikke så meget anderledes end at lege en spændende leg. Men selvfølgelig kan alt ikke bare ske, når du først er startet med en bestemt handling, et bestemt persongalleri og i en bestemt genre (hvis bogen skal blive god nok til at blive udgivet i hvert fald), men det er heller ikke sikkert, at alt behøver at være planlagt. Og hvis du nu kommer til at dreje historien i en retning, der senere viser sig at være forkert, så er det jo heldigvis muligt at slette alle de scener, du ikke vil have med alligevel i redigeringsfasen.

At lege handler i øvrigt ikke kun om at lege plottet frem. Det handler også i høj grad om sproget. Et levende, intenst og energisk sprog, hvor hovedpersonens stemme og følelser virkelig kan mærkes, kan ofte skrives rigtig godt frem i spontane hurtigskrivninger, hvor man så efterhånden nærmer sig hovedpersonens stemme, ligesom sproglige billeder og metaforer ofte bliver bedre sætning for sætning – og du kan jo altid slette de dårlige sprogbilleder senere, hvis du har brugt et par forsøg på at skrive dig frem til det præcise, lækre billede.

Øvelse: Tænk på en konkret leg, du legede, da du var barn. Det kan fx være, at du og din veninde legede, at jeres seng var et skib, og at I sejlede jorden rundt sammen med alle bamserne. Prøv nu at skrive den historie, som om det faktisk skete (og altså ikke bare var to børn, der legede). Skriv derudad og lad sproget og personerne forme sig selv undervejs (du behøver ikke selv være hovedpersonen). Skriv hurtigskrivning i 20 minutter. Historien behøver ikke være afsluttet.

Oven for har jeg samlet tre forslag til, hvordan du kan få kreativitet og flow ind i din skrivning. Jeg håber, de har inspireret dig, og at du havde lyst til at lave nogle af skriveøvelserne. Hvis du gerne vil høre mere om emnet, har jeg lavet en LittTalk om, hvorvidt kreativitet og effektivitet er hinandens modsætninger i skrivehåndværket, som du kan finde ved at google ”Camilla Wandahl + LittTalk”

Med hurtigskrivning kan du skrive mange bøger på
kort tid - men så skal de måske også redigeres grundigt inden udgivelsen.
Ovenfor ses Camilla Wandahls Veninder for altid-serie, hvis
omslag er lavet af Krebs Lange og Sara Mille Jessen.

Det er klart, at hver forfatter og forfatterspire har sin egen måde at arbejde på, og at mange skifter arbejdsmåde alt efter hvilket projekt, de er i gang med. Så hvis det ikke lige er dig at skrive hurtigskrivning, kan du måske alligevel få noget ud af at skrive ”almindeligt” i 20-minutters-moduler. Eller du kan måske prøve at lege mere med dine sprogbilleder. Det kan også være, at du har planlagt din roman i detaljer, men du bruger hurtigskrivning til at få styr på din hovedperson. På den måde kan du dreje den kreative proces, så den giver bedst muligt mening for dig.

Og så er der vist kun tilbage at sige god skrivelyst!

Læs også: Sådan redigerer du en roman, så forlaget vil have den!

Smuglæs Tigerhelten

Camilla Wandahl
Foto: Kirsten Frandsen

Jonas Jørgensen
Foto: Kirsten Frandsen

Ny novelle på vej!

Sammen med Jonas Nødvig Jørgensen (som i øvrigt er min kæreste) har jeg skrevet fantasy-novellen Tigerhelten, der udkommer i Læseraketten 2015. 

Her er en lille smuglæsning til de nysgerrige. Det er fra midt i novellen:

...

Regnen brølede ned fra himlen. Endnu et lyn oplyste havet. Så hev han igen af alle kræfter, til han kunne se fisken. Det var en stor krabat. Den skulle nok veje det samme som fire af de fisk, han normalt fangede. Uden at give fisken tid til at blive træt hev han af alle kræfter. Da fisken pludselig begyndte at svømme den modsatte vej, blev Kaso trukket hårdt ind i bådkanten. Han slog sit knæ og bandede. Han havde aldrig oplevet en fisk med så mange kræfter, men da han ikke ville slippe fiskestangen, skulle den fanges. Med benene stemte han imod bådkanten og trak i fiskestangen, og da fisken var tæt nok på, svingede han den beslutsomt op i båden.

Kaso blev helt glad, da han så, hvor stor fisken egentlig var. Med den fisk kunne hans familie få mad i flere dage. Fisken sprællede og kæmpede for at slippe væk, men med et hurtigt slag i hovedet fik han den til at ligge stille. Bølgerne var blevet mere voldsomme, og vinden tog til, så derfor skyndte Kaso sig at lægge fisken ned i lædertasken.

I det samme lød endnu et brag. Båden krængede, og han klamrede sig til den. En bølge rullede ind over ham. Blodet pumpede i hans krop, og vandet smagte salt på hans læber. Han så ind mod land. Hans tøj klæbede vådt til kroppen, og han rystede. Med årerne roede han af alle kræfter, men strømmen var stærk, og han kom ikke nogen vegne.

Han tog endnu et tag med årerne. Så tårnede en bølge sig op over ham, under de truende skyer så den sort og mægtig ud. Den skyllede af alle kræfter ind over ham og væltede ham bagover. Hans hoved ramte kanten af båden, og så blev alting mørkt.

Du kan læse resten af novellen i Læseraketten 2015, som Ibis udgiver. 

Sådan fandt jeg på Hjertets Kald

Omslag: Brethdesign og Alette Bertelsen

Idéer til bøger kan komme mange steder fra. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg fik idéen til Hjertets Kald, der er andet bind i min havfrue-romance om Lejla og Seth. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan jeg fik idéen til første bog i serien her og her. Og da der er mange, der har vist interesse for de indlæg, vil jeg gerne fortælle videre om bog 2's opståen her.

Skal der komme en bog 2?
For det første troede jeg faktisk slet ikke, at der skulle komme en bog 2. Jeg troede, at historien om Lejla og Seth sluttede i første bog. Og uden at spoile slutningen alt for meget, kan jeg sige, at den faktisk har endt både med at de fik hinanden og med at de ikke fik hinanden. Jeg har haft skrevet tre forskellige slutninger, inden jeg valgte den, som man nu kan læse i bogen.
Og den lægger altså op til en 2'er, synes jeg. Og da jeg var vild med havfruerne, var det ikke svært at finde på idéer nok til at fylde to bøger.

Skal der komme to eller tre bøger?
Det var derfor kun meningen, at der skulle komme to bøger i serien. Men da jeg havde skrevet det, der er bog 2 nu, var den lige så lang som bog et - og jeg var kun halvvejs! Så jeg ringede til mit forlag og spurgte, om vi ikke hellere skulle lave tre bøger. Og det aftalte vi så. Og så var jeg pludselig færdig med bog 2 i stedet for at være halvvejs!

Hvem vogter strømmene?
Første del af bog 2 var rigtig spændende at skrive. Det var fedt at arbejde med Lejlas savn efter Seth. Og beskrive alle hendes følelser. Men da jeg havde skrevet til ca. første vendepunkt gik jeg alligevel helt i stå. Jeg manglede et eller andet nyt, som jeg ligesom kunne brænde lige så meget for, som jeg havde gjort for selve havfrue-romancen i bog 1. Og så var det jeg tænkte: Hvem vogter strømmene?
Jeg besluttede mig for, at havstrømmene skulle være vogtet af intelligente havvæsner og gav mig til at google. Faktisk fik jeg idéen til det, da jeg selv var i svømmehallen. Jeg ville gerne have, at vogterne var lidt dæmoniske. Da jeg stødte på sirenerne, var jeg solgt. De tiltalte mig næsten mere end havfruerne, fordi de på en eller anden måde var mere, ja ... dæmoniske. Så jeg skrev resten af bogen på energien fra sirenerne.

Sirenen Silja
Sirenen Silja, der omtaler sig selv i 3. person og generelt er lidt underlig er i øvrigt løst inspireret af en karakter fra Harry Potter-universet (som jeg desværre har glemt navnet på), som også omtaler sig selv i 3. person. Jeg er lidt i tvivl, om det er Dobby eller hende spøgelset på pigetoilettet? I hvert fald var det der jeg fik idéen til, at hun skulle omtale sig selv i 3. person fra.
Silja blev senere én af mine yndlingskarakterer i serien.

En løssluppen havskildpadde
Men som nogle af jer ved, dukker der også idéer op, som slet ikke skal være med i bogen. Jeg brugte fx rigtig mange ord på at fortælle om en skildpadde, som Lejla blev venner med. Det har jeg skrevet et indlæg om her, for skildpadden kom slet ikke med i den endelige bog. Og i starten brugte jeg også en masse tid på at præsentere Lejlas bedstefar, som skulle have været med helt til Auroras palads (!) og selv engang havde mødt en havfrue. Men han blev altså også skåret helt væk. Og i dag er jeg glad for, at bogen er endt, som den er.

Der er selvfølgelig mange flere elementer, når man skal have idéen til en bog. Men her har jeg prøvet at fortælle om nogle af de tanker, som jeg gjorde mig i forbindelse med netop denne bog. Jeg håber, at det har været sjovt at læse. Du er velkommen til at smide en lille kommentar om, hvad du synes om bogen eller indlægget her, så bliver jeg glad:)

Digt bag Hjerte i vente

Omslag: Nete Banke

Før jeg skrev Hjerte i vente, skrev jeg et digt. Og det var nok sammen med dét digt, at Gry, der er hovedperson i romanen, opstod.
Jeg tror, jeg blev inspireret til digtet, fordi jeg havde set en novellesamling af Bente Clod, der hed Gul Engel, og så blev billedet af "Den Gule Engel" ved med at køre rundt i mit hoved. Jeg har faktisk aldrig læst novellen Gul Engel, men det burde jeg måske gøre, når nu novellens titel inspirerede mig til først et digt og siden min debutroman.

Her er digtet:

Du er en engel

på min ryg

med vinger af

gul sne

Forfatterkollega udgiver ny dystopisk serie:)

Omslag: Alette Bertelsen

I dag udkommer min kollega Line Kyed Knudsens nye serie ”Hvidt støv”. Det er bare super sjovt at have skrivekollegaer, som man kan dele bøgerne med. Derfor har jeg faktisk læst denne her bog i en tidligere version:) Men i følge Line er der blevet ændret rigtig meget. Så jeg er meget spændt på at læse den endelige!

Hvem er man, når man har mistet alt?

Første del - De døde vågner - handler om Emily, der var tæt på at dø, da hun blev født. En meteor ramte hospitalet og dræbte hendes mor. Hendes far efterlog hende, og Emily har aldrig rigtig fundet ud af hvorfor. Emily drømmer om at blive læge, som sin far, og rejse væk fra byen, Ranton, hvor hun bor i den fattige ende sammen med sin alkoholiserede faster, Linda, og sin voldelige stedfar. Hun er forelsket i en af sine bedste venner, den smukke Anthony, fra det naturvidenskabelige hold, der drømmer om at blive astrobiolog få arbejde på rumforskningscenteret SELU. Men Anthony er kæreste med byens mest populære pige, Palina, der har sit eget tv-show. I dagene før Emily fylder 18 år, begynder folk omkring hende pludselig at blive syge af en mystisk og dødelig epidemi, som breder sig med lynets hast. Emily mister alle hun kender og må finde ud af, om hun er den eneste, der har overlevet, og hvorfor. Men sandheden er langt mere uhyggelig, end hun aner …

Hvidt støv 1: De døde vågner - ny serie af Line Kyed Knudsen. Besøg hendes hjemmeside her.

Camilla Wandahl - da jeg var 11 år

Camilla Wandahl, 11 år

Jeg har jo skrevet 7 bøger om 11-12årige piger, nemlig tøseserien Veninder for altid. Det der sker i bøgerne, er ikke sket i virkeligheden - det er noget, jeg har fundet på. Men jeg har jo (selvfølgelig) også engang været 11-12 år. Og det vil jeg da gerne lige fortælle lidt om.

Da jeg var 11-12 år ...

• Havde jeg en kat, der hed Blissen. Som fik killinger. Vi beholdt en af killingerne; den hed Fiffi.
• Havde jeg tre rigtig gode veninder, som jeg var meget sammen med. Jeg havde også en anden god veninde, men hun var flyttet i 4. klasse, så hende så jeg ikke lige så ofte. 
• Skrev jeg mange historier
• Fik jeg lov at få sat en væg op på mit værelse, så jeg på en måde fik TO værelser. Jeg hang et glitrende perleforhæng i mellem de to værelser. 
• Elskede jeg at læse bøger. Mine yndlingsbøger var blandt andet "Den sorte engel", "Hulebjørnens Klan" og "Eva og Adam" (tegneserierne)
• Gik jeg på billedskole, fordi jeg kunne lide at tegne
• Fik jeg et akvarium i julegave, hvor jeg havde guppyer, sugemaller og andre fisk. Det blev en stor hobby for mig.
• Sendte jeg mange små tegninger og historier ind til Fri Junior og Børneavisen, fordi jeg drømte om at blive journalist. Nogle af dem blev også trykt, blandt andet en vittighedstegning med nogle fisk.

Mine yndlingsbøger da jeg var barn

Jeg har altid elsket at læse, også som barn. For noget tid siden lavede jeg en liste over mine yndlingsbøger, da jeg var barn. Den får I her. Har du læst nogle af dem?

Regnbuerøverne
Peter Pjusk
Skovserne

Fuldblods-serien
Julies Bog
Den Sorte Hingst

Steppernes Datter
Ildbringerens Fødsel
Den Sorte Engel
Isabel - Et gadebarn i Rio
Mig - En pige

Hulebjørnens Klan
Det år hestene kom

Eva og Adam (tegneserier)
Elverfolket (tegneserier)

Der var selvfølgelig også MASSER af andre bøger, som jeg holdt af. Men disse var nogle af dem, som jeg læste igen og igen. Hvilke bøger har du læst igen og igen?