Den super dygtige fotograf Kirsten Frandsen har taget tre nye pressefotos af mig, da jeg efterhånden syntes, at de andre var lidt for gamle. Her er de!
søndag den 18. oktober 2015
mandag den 5. oktober 2015
Noter og skitser fra sørøver-bøgerne
torsdag den 24. september 2015
3 grunde til, at du aldrig bliver færdig med at skrive din bog (og hvad du kan gøre ved det)
3 grunde til, at du aldrig bliver færdig med at skrive din bog (og hvad du kan gøre ved det)
Gæsteindlæg af Lene Dybdahl (fantasyforfatter)
![]() |
| Lene Dybdahl |
Du kender det: I dag er dagen, hvor du skal skrive et
nyt spændende kapitel på din bog, men så lyder der et lille bip.
En ny følger på Instagram.
Fedt! Så må jeg hellere poste noget fra i dag, så de
ikke glemmer mig derinde. (Tager et foto af den tomme computerskærm og skriver
‘skriver roman’).
Du lægger telefonen, (sætter den på lydløs), og kigger
igen på skærmen.
Hvor var jeg nu?
Som du nok kan regne ud, er det faktisk den første
grund, som jeg lige har ridset op her:
Og du kan ikke selv gøre for det. Det skræmmende er,
at de sociale medier faktisk får din hjerne til at længes efter den næste
afbrydelse. Vi er ved at opdrage en hel generation af børn og unge, som får et
‘kick’ ud af at få en ny opdatering, et nyt like, et nyt follow på nettet. Den
kortvarige lykkefølelse er utroligt vanedannende. Jo flere medier du er på, jo
større er risikoen for konstant distraktion og afbrydelse.
Når du nu er opmærksom på problemet, så findes der
faktisk flere ting, du kan gøre ved det. Hvis du er totalt social
media-afhængig, så kan følgende tre råd hjælpe:
- Sæt et ur - aftal med dig selv, at du ikke må
tjekke Facebook, før der er gået 60 minutter. På den måde kan du udsætte
behovet for konstant at tjekke, mens du faktisk skal arbejde.
- Brug appen ‘Write or Die’ - det er en sjov timer, der straffer dig, hvis
du glemmer at skrive. Skærmen bliver rød, og til sidst begynder en alarm
at hyle. Det kan tvinge dig til at fortsætte dit workflow.
- Lav en plan for hvilke dage du vil poste på f.eks. Facebook. På den måde skal du ikke både tænke over næste opdatering (som skal promote dit forfatterskab) imens du skal skrive.
![]() |
| Lene Dybdahl |
Grund nummer 2 handler om, at du løber tør for ideer,
før du er helt færdig med din bog. Efterhånden som skriveprocessen trækker
længere og længere ud, bliver du mere og mere nedslået omkring dit manus. Du
begynder at tvivle på grundideen, og alt hvad du forsøger at skrive, sabler du
mentalt ned. Dette sker ofte midt i eller i slutningen af skriveprocessen.
Hvad kan du gøre ved det?
Hvis du ikke kan skrive flydende tekst på nuværende
tidspunkt, men sætter et ord på papiret ad gangen, så har du brug for at komme
lidt væk fra din bog, men ikke væk fra skrivning.
Det du behøver, er at kickstarte din fantasi. Her er
det en god ide at søge efter en ‘writing promp’ (en slags miniopgave, der
sætter fantasien i gang) på nettet, og forsøge at komme i gang med at skrive
noget helt andet. Ofte sker der nemlig det, at denne type øvelse giver ny
næring til det, du allerede er i gang med. På baggrund af din skriveøvelse
laver du nu en brainstorm, hvor du nærmer dig din bogs plot igen. Kun i stikord
og ganske uforpligtende. Når du på denne måde ‘leger’ indholdet frem, opdager
du, at du ikke helt har mistet gnisten for skrivehåndværket. Du snyder dig til
en ny begyndelse, kan man sige.
Den sidste grund til at din bog aldrig bliver færdig
er - at du ikke kan blive færdig. Dåh! Men grunden til at du ikke kan blive
færdig er typisk, at du har sat selvkritikerdjævlen på overarbejde. I denne
sidste runde lige før din mor, din betalæser eller din redaktør skal læse
manuskriptet, bliver du ekstra selvkritisk. For den bog skal f*cking
bare være god, nu du har brugt så lang tid på den. Og selvkritik er
kontraproduktivt - du får lyst til at slette det hele, og bogen bliver ikke det
mindste færdig - eller god af det.
Du bliver nødt til at spærre selvkritikken inde og
nærmest skrive med bind for øjnene. Måske er det igen tid til at bruge ‘Write
or Die’-appen, så du ikke kan nå at finspekulere? Når du har fået en eller
anden slutning på papiret, så lad den være i nogle dage. Måske en uge eller
tre. Nu har du fået ro fra manuskriptet, og næste gang du læser slutningen, kan
du se den med mere realistiske øjne. Måske stinker hele din bog ikke, men kun
slutningen? Måske er det bare en dum formulering i slutningen, der skal sakses.
Der er to veje at gå, og begge er vigtige: at få den
klar til et forlag og at skabe et forfatterbrand. Hvis tiden er knap, ville jeg
starte med dit brand. Hvorfor? Fordi hvis du allerede har opbygget en vis
tilstedeværelse på nettet, så kan forlagene se en fordel i at arbejde sammen
med dig. De skal ikke starte fra scratch med markedsføring og PR. Du har
allerede gjort forarbejdet.
Jeg har lavet en e-bog med 7 marketingtips for
forfattere, som du kan hente gratis på min hjemmeside, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. I
nyhedsbrevet giver jeg samtidig mine bedste skrivetips.
De bedste hilsener
Lene Dybdahl
Forfatter til bestsellerserien Nøglens Vogtere og
tidsrejseromanen Den Sorte Paraply.
mandag den 21. september 2015
Andreas drenge-liste
![]() |
| Jeg elsker tøsebøger:) Omslag: Sarah Mille Jessen/Tove Krebs Lange |
Andrea fra min bog Til min bedste veninde i verden ELSKER at lave lister. Over alt muligt. Her er hendes liste over, hvorfor hun hader den nye dreng i Fridas hus:
4 grunde til at hade
den nye dreng, der bor i dit hus (og alle andre drenge)
1.
Fordi han bor i dit hus. Hvis hans familie ikke
var flyttet derind, kunne I måske ikke have fået huset solgt. Og så var I nødt
til at blive boede = vi havde stadig været naboer og kunnet løbe ind til
hinanden gennem hullet i hækken.
2.
Nu bliver jeg nødt til at få far til at lave det
(kan man overhovedet det?) for tænk, hvis DRENGEN går gennem det og pludselig
står og ser på mig, når jeg lige har været i bad og ikke har tøj på? ADR!
3.
Drenge er bare pr. definition klamme. De går
ikke i bad medmindre deres mor siger, de skal. Og de piller bussemænd i timerne
og sætter dem fast under bordene i skolen sammen med store klumper tyggegummi
(kan du huske Nicklas? Dobbelt ADR!) Godt, vi besluttede, at alle drenge kunne
flytte til Mars, og at vi aldrig skal have en kæreste.
4.
Det eneste, de gider at lave, er at spille
dødssyge computerspil og se film, hvor alle bliver splattet ud af rumvæsner. De
har ingen fantasi.
( (Jeg er ikke helt enig med Andrea i hendes betragtninger, men de var sjove at skrive ned:))
mandag den 7. september 2015
Top 5 pressefotos gennem min forfatter-karriere
Gennem min forfatterkarriere har jeg haft en del forskellige pressefotos. Her har jeg samlet de 5 mest brugte og skrevet lidt om, hvordan de blev taget, og hvad de er blevet brugt til.
1.
Dette pressefoto er taget af Agnete Schlichtkrull i 2012. Det er mit mest brugte pressefoto, som blandt andet er brugt bag på mange af mine bøger (Ask Konge Taber og flere af Veninder for altid-bøgerne), på min hjemmeside, i forbindelse med foredrag mv.
Billedet er taget i Tivoli inde i Valhalla-spisehuset, fordi det bare var en utrolig kold vinter-dag og virkelig svært at tage lækre udendørsbilleder, når jeg frøs sådan:)
2.
Dette foto er taget af Kirsten Frandsen i 2013. Faktisk var det slet ikke meningen, at hun skulle tage et portræt-foto af mig. Jeg var med kæresten og hunden til fotograf, men hunden var blevet træt af at lege foto-leg, og så tog Kirsten dette skønne foto, som jeg sidenhen fik lov at bruge som pressefoto.
Billedet er primært blevet brugt af mig selv på min hjemmeside.
3.
Dette foto har Bettina Stuhr Lindskow (min veninde) taget i år 2010, og så har Arlette Gürtler redigeret det efterfølgende. Billedet blev brugt en del dengang, blandt andet bag på mange af Veninder for altid-bøgerne.
I dag bruger jeg ikke billedet så meget, fordi jeg synes, det er lidt for gammelt. Og måske også lidt underligt, at jeg har overtøj på:)
4.
Dette var mit første pressefoto fra 2008, som min kæreste tog, fordi der skulle bruges et foto bag på min debutroman Hjerte i vente. Han tog 40 fotos (hvilket i foto-sammenhæng ikke er særlig mange, men jeg tror han blev lidt træt;)).
Billedet blev dengang brugt i forbindelse med foredrag, skrivekurser og på min hjemeside. Men i dag bliver det ikke brugt så meget, fordi jeg synes, det er lidt for gammelt.
5.
Dette billede har Agnete Schlichtkrull også taget i 2012. Hun tog faktisk en hel serie, men jeg bruger som sagt mest billedet øverst her på siden.
Dette foto bruger jeg, hvis jeg gerne vil virke lidt mere poetisk og drømmende (ha, ha). Derfor har det blandt andet været brugt bag på Som en tikken under huden.
Det findes også i farver, men jeg kan bedst lide det i sort/hvid. Det er også taget i Tivoli - udendørs. Det var koldt!
Jeg har flere pressefotos, som du frit kan bruge i forbindelse med interviews, anmeldelser, foredrag mm. Du kan finde dem alle sammen til download her. Bemærk at andre billeder på bloggen kun må benyttes efter aftale med fotografen.
1.
Dette pressefoto er taget af Agnete Schlichtkrull i 2012. Det er mit mest brugte pressefoto, som blandt andet er brugt bag på mange af mine bøger (Ask Konge Taber og flere af Veninder for altid-bøgerne), på min hjemmeside, i forbindelse med foredrag mv.
Billedet er taget i Tivoli inde i Valhalla-spisehuset, fordi det bare var en utrolig kold vinter-dag og virkelig svært at tage lækre udendørsbilleder, når jeg frøs sådan:)
2.
Dette foto er taget af Kirsten Frandsen i 2013. Faktisk var det slet ikke meningen, at hun skulle tage et portræt-foto af mig. Jeg var med kæresten og hunden til fotograf, men hunden var blevet træt af at lege foto-leg, og så tog Kirsten dette skønne foto, som jeg sidenhen fik lov at bruge som pressefoto.
Billedet er primært blevet brugt af mig selv på min hjemmeside.
3.
Dette foto har Bettina Stuhr Lindskow (min veninde) taget i år 2010, og så har Arlette Gürtler redigeret det efterfølgende. Billedet blev brugt en del dengang, blandt andet bag på mange af Veninder for altid-bøgerne.
I dag bruger jeg ikke billedet så meget, fordi jeg synes, det er lidt for gammelt. Og måske også lidt underligt, at jeg har overtøj på:)
4.
Dette var mit første pressefoto fra 2008, som min kæreste tog, fordi der skulle bruges et foto bag på min debutroman Hjerte i vente. Han tog 40 fotos (hvilket i foto-sammenhæng ikke er særlig mange, men jeg tror han blev lidt træt;)).
Billedet blev dengang brugt i forbindelse med foredrag, skrivekurser og på min hjemeside. Men i dag bliver det ikke brugt så meget, fordi jeg synes, det er lidt for gammelt.
5.
Dette billede har Agnete Schlichtkrull også taget i 2012. Hun tog faktisk en hel serie, men jeg bruger som sagt mest billedet øverst her på siden.
Dette foto bruger jeg, hvis jeg gerne vil virke lidt mere poetisk og drømmende (ha, ha). Derfor har det blandt andet været brugt bag på Som en tikken under huden.
Det findes også i farver, men jeg kan bedst lide det i sort/hvid. Det er også taget i Tivoli - udendørs. Det var koldt!
Jeg har flere pressefotos, som du frit kan bruge i forbindelse med interviews, anmeldelser, foredrag mm. Du kan finde dem alle sammen til download her. Bemærk at andre billeder på bloggen kun må benyttes efter aftale med fotografen.
mandag den 24. august 2015
Havets Tåre - Ania fortæller
![]() |
| Havets Tåre 3. Omslag: Breth/Bertelsen |
Jeg har skrevet en lille smule på Ania fra min havfrue-serie Havets Tåre, fordi jeg synes, hun er en super spændende person. Jeg vil gerne dele lidt af det med jer, men samtidig vil jeg lige sige, at det altså ikke er en "rigtig" læseprøve, for jeg har ikke skrevet ret meget, og foreløbigt er det også bare for sjov - jeg har altså ikke planer om at skrive en hel bog om Ania lige nu:) Selvom det helt sikkert kunne være sjovt.
I øvrigt er det også lidt anderledes end Havets Tåre-serien, fordi Ania er ældre og mere moden end Lejla, som fortæller Havets Tåre-bøgerne. Så hvor Havets Tåre kan læses fra ca. 10 år, er Anias fortælling nok nærmere fra 12 år. Men eftersom der kun er ca. 15 linier nedenfor, er det nok ikke så vigtigt, hvor gammel man er:)
Men altså, her kommer det:
Ania fortæller
Der er tre ting jeg foragter:
1. Svaghed. Jeg er omgivet af svaghed. Man skulle tro, jeg tiltrak
det. Som om skællene på min hale reflekterer andres svaghed.
2. Mænd. Jeg har stolet på tre mænd, og de har alle svigtet mig ved at
dø. Jeg vil aldrig mere stole på en mand.
3. Kærlighed. Kærlighed er dømt til at forgå. Min første elskede
ofrede jeg alt for, men han valgte en anden. Den anden mand i mit liv elskede
jeg ikke. Jeg lod bare som om. Nu er der kun de mænd tilbage, som jeg lokker
til mig med mine sange. Og den mand, der lader sig indfange, er bare dum.
Og alle er de døde nu. Mig? Jeg er
et tomt hylster, fri for kærlighed.
Ting jeg elsker? Frihed, magt,
lidenskab, begær, jagten.
Jeg synger. Min sang er blid, kurrende; lokkende. Jeg kender
tonerne, kender den sitren af forventning, der siver gennem mig ved tanken om
jagten.
Svaghed er foragtfuldt, javist,
men det er også det, der gør mig til jager. Var alle så stærke som jageren,
ville der ingen byttedyr være.
Om jeg er sulten? Jeg jager ikke
for føden.
Det er fornøjelsen ved at dræbe,
der driver jagten.
Hvad synes du? Ville du gerne læse mere om Ania?
lørdag den 15. august 2015
6 bøger til dig, der kunne lide Hjerte i vente
![]() |
| Omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet |
- Se mig nu af Sandra Schwarz
- Mit bankende hjerte af Kjetil Walgermo
- Solo af Marie W. Oscilowski
- Himlen ved mine fødder af Jandy Nelson
- En flænge i himlen af John Green
- Hul i hovedet af Nicole Boyle Rødtnes
Det er alle seks bøger for unge, der både blander alvor og forelskelse ligesom Hjerte i vente.
Abonner på:
Opslag (Atom)













